Læreruddannelsen
0   38

Nu sker der noget på læreruddannelsen

Mens eleverne i folkeskolen repræsenterer mange forskellige etniske grupper, er lærerværelserne forblevet befolket næsten udelukkende med etniske danskere. Men det kommer til at ændre sig, viser nye tal fra læreruddannelserne.

Børn med brun hud og sort hår - såkaldt ikkevestlig baggrund - udgør mere end ti procent af landets grundskoleelever. Men når de forlader skolen efter endt afgangseksamen, vender de ikke tilbage, i hvert fald ikke for at arbejde som lærere.

Sådan har det været hidtil, men nu sker der noget på læreruddannelsen.

I 2016 var det kun 2,39 procent af landets lærere, som kunne prale af en baggrund i et ­ikkevestligt land, mens andelen af den samlede befolkning med ikkevestlig baggrund var 6,2 procent. Lærerstanden afspejlede altså langtfra befolkningssammensætningen, og det gør den fortsat ikke. Men om fem eller ti år kan det se helt anderledes ud.

Folkeskolen har fået tal fra Danmarks Statistik, som viser, at andelen af fuldtidslærerstuderende med ikkevestlig baggrund er steget fra godt fem procent i 2008 til lidt mere end otte procent i 2018.

Artiklen fortsætter under banneret

Det er tæt på landsgennemsnittet, hvor ikkevestlige indvandrere og deres efterkommere i dag udgør knap ti procent.

En del af stigningen af lærerstuderende med ikkevestlig baggrund skyldes, at der er blevet færre lærerstuderende. Der var over 16.000 lærerstuderende i 2005 mod cirka 11.500 i 2018. Men det er kun en del af forklaringen. For i 2005 valgte 593 personer med ikkevestlig baggrund at læse til lærer mod 1.036 i 2018.

Udviklingen glæder Rasmus Holme Nielsen, forperson i Lærerstuderende Landskreds (LL), de lærerstuderendes afdeling i Danmarks Lærerforening (DLF). Han mener dog, at der stadig er plads til fremgang.

»Diversitet i lærergruppen er sindssygt vigtigt, blandt andet fordi eleverne spejler sig i de lærere, de møder i løbet af deres skolegang«, siger han.

»Der er en tendens til, at den typiske danske lærer har en hvid middelklassebaggrund, og vi har oplevet - og oplever stadig - en problematisk underrepræsentation af minoritetsdanskere på lærerstudiet. Der er en positiv udvikling, men mit indtryk er dog, at vi stadig står med et stort problem, som desværre ikke ser ud til at blive løst af sig selv«.

Rasmus Holme Nielsen fortæller, at LL ikke sidder med et konkret bud på, hvordan læreruddannelserne kan tiltrække flere studerende med ikkevestlig baggrund, men foreningen har et bud på, hvor professionshøjskolerne kan starte.

»Vi får i foreningen med jævne mellemrum henvendelser fra studerende med minoritetsbaggrund, som oplever sig diskrimineret på uddannelsen. Så det mindste, man kan gøre, er at sætte fokus på det og få gjort op med det. Det er ikke et generelt problem, men der er enkeltsager, og så længe der er det, er vi ikke kommet ret langt«, siger Rasmus Holme Nielsen.

Skoleledere: Vi har brug for rollemodeller

Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, har ikke noget tal på, hvor mange af de ikkevestlige lærerstuderende der ender som lærere i folkeskolen, når deres uddannelse er færdig.

»Men jeg kan se, at der er kommet flere i de sidste fem-syv år«, siger han. »Og det glæder mig meget, for vi har brug for dem. Både fordi vi har brug for, at de lærere, vi har, afspejler befolkningen i forhold til køn, etnicitet og så videre, og fordi vi har brug for dem som rollemodeller. Vi har brug for dem til at vise eleverne, at lærerjobbet er en mulighed for dem, også hvis man har ikke-vestlig baggrund«.

Også i forskerverdenen vækker tallene glæde. Laila Colding Lagermann er skoleforsker, skolekonsulent og har beskæftiget sig indgående med etniske minoriteters skolegang, og hun hæfter sig ligesom Claus Hjortdal ved, at det er helt nødvendigt med rollemodeller med ikkevestlig baggrund i skolen.

»Jeg tror, det kun kan bringe noget godt med sig. Inden for den del af uddannelsesforskningen, jeg beskæftiger mig med, taler man om, at skolen på mange måder er baseret på hvide middelklasseidealer«, siger Laila Colding Lagermann. »Men diversiteten i elevgruppen bør også afspejles i undervisningen, og det kan man have en stærk formodning om, at en mere mangfoldig lærerstand vil bidrage til«.

Forsker: Mangfoldighed gavner alle

Laila Colding Lagermann understreger, at det ikke kun er elever med en ikkevestlig baggrund, der vil have glæde af at møde mere mangfoldighed blandt lærerne. Også de etnisk danske middelklassebørn vil drage fordel af det.

»Undervisning kan være et 'vindue' ind til en anden verden end den, man selv kommer fra, men den kan også være et 'spejl', man kan genkende sig selv i. Forskning viser, at når elever møder 'spejle', for eksempel via tekster i undervisningen, som handler om liv, der ligner deres eget, opbygger det deres selvværd«, siger hun.

»Vi er som mennesker afhængige af at blive genkendt som dem, vi nu engang oplever, at vi er. Omvendt kan det, hvis man udelukkende ser sig selv spejlet i undervisningen og litteraturen, sådan som mange middelklasse-majoritetselever kan opleve det, bidrage til et overdrevent selvværd og et falsk billede af, hvordan verden faktisk ser ud«.

Laila Colding Lagermann forklarer, at hvis man gennem undervisningen møder »vinduer« til andre måder at leve på, hjælper det eleverne med at opbygge empati. Man oplever, at der er andre måder at leve på, som er lige så gode som dem, man ken­der hjemmefra, og man kan få lyst til at træde ind i de verdner, der åbnes.

»Hvis eleven på den anden side kun oplever 'vinduer', sådan som mange minoritetselever kan opleve det, og aldrig 'spejle', kan det virke fremmedgørende og marginaliserende«, advarer forskeren.

Hun mener, at en større etnisk mangfoldighed i lærergruppen højst sandsynligt vil smitte af på undervisningen, for eksempel gennem lærerens valg af tekster:

»Man kan forestille sig, at en klasse vil arbejde med et iransk digt eller et iransk stykke musik, fordi det ligger ligefor for læreren«, siger hun og fortsætter:

»Det er selvfølgelig ikke givet, at bare fordi ens forældre eller bedsteforældre kommer fra Iran, så er man selv interesseret i Irans kultur, men man kommer trods alt med noget andet at trække på end sine majoritetskollegaer. Så man kan have en formodning om, at en mere sammensat lærergruppe - på alle måder - vil betyde, at flere elever får 'spejle', de ellers ikke ville få, og andre får 'vinduer'. Det kan være med til at flytte skolens hvide middelklassepraksis et nyt sted hen«.


 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Lærerstuderendenetværket er for alle lærerstuderende samt andre med interessere for læreruddannelsen. I samarbejde med Lærerstuderendes Landskreds.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
357 andre er allerede tilmeldt