PLC-skolebibliotekar
1   12

”Man vil jo ikke føle sig som en kaffeplet på den hvide dug”

Hygge og rummelighed lokker børn fra hjem uden bogreoler ind på skolebiblioteket. Når de så er der, skal der stå de rigtige bøger på hylderne for at lokke læselysten frem. Folkeskolen.dk/PLC har talt med en erfaren indretter af biblioteker til børn, der som udgangspunkt ikke læser.

"Biblioteker, inklusiv skolebiblioteker, må endelig ikke være for institutionsagtige at se på", siger stifter og leder af non-profit- organisationen Læs for Livet, som bruger bøger til at skabe social forandring og give udsatte børn og unge gode oplevelser og muligheder for bedre liv. Organisationen indsamler bøger og donerer små biblioteker til institutioner, hvor udsatte børn og unge opholder sig.

Rachel Röst har siden 2012 indrettet biblioteker til børn fra 'bogfattige' eller 'bogfremmede' hjem, som hun kalder det. Hun har samlet erfaringer med, hvordan man får biblioteker til udstråle imødekommenhed og rummelighed, og med, hvad der skal være på hylderne for at lokke børn de børn, der ikke er vokset op i et hjem med bogreol.

 "Man vil jo ikke føle sig som en kaffeplet på den hvide dug, mår man træder ind på biblioteket. Men det kan man let komme til, hvis man ikke er vant til at komme der og oplever det som et rum, hvor man ikke hører hjemme," siger hun.

Middelklassehjem som forbillede for indretningen

Artiklen fortsætter under banneret

Rachel Rösts bedste råd til PLC-medarbejderen

1) Giv eleverne grundige rundvisninger på skolens bibliotek. Lad være med at gå ud fra, at forældrene har introduceret eleven til biblioteker eller bøger, for det er langt fra sikkert. Bogfremmede børn ved måske ikke, at der findes bøger om e-sport, make-up og youtubere. Det kan du fortælle dem.

2) Drop al snobberi omkring genrer og litteratur. Lad elever læse trivialromaner eller populærvidenskab, hvis der er det, der får dem i gang. Lydbøger kan også være en glimrende genvej til litterære oplevelser.

3) For nogen elever er det virkelig svært at sidde ned og bare læse. Overvej om det er ok at man ikke sidder stille og læser på biblioteket. Måske har man brug for at dimse med noget, mens man læser eller endda går rundt med bogen.

4) Indkøb en håndfuld høreværn i børnestørrelse og hav dem nær læsekrogen.

5) Skolebiblioteket må ikke være for 'pattet' i sit udtryk. Det skræmmer de større elever væk, mens de mindste elever sagtens kan acceptere at indretningen er mest for de store.

6) Tag udgangspunkt i elevernes ønsker, når der skal købes bøger ind. Spørg hvad de interesserer sig for og køb bøger om det. Eller kontakt Læs for Livet, som har oprettet en database over bogønsker fordelt på køn og alder. Læs for livet kan kontaktes her: Læs for livet


Rachel Röst giver ikke meget for dyre, strømlinede koncepter for bibliotekets interiør.

"Jeg synes i virkeligheden, man skal bruge hjemmet som model for sin indretning af biblioteket. Og med hjem mener jeg ikke et elitehjem med designermøbler og PH-lamper", siger hun. "Jeg mener et helt almindeligt middelklassehjem, som de fleste kan føle sig hjemme i. Almindelige, bløde sofaer, som er gode at sidde i er meget hyggeligere og derfor bedre end underlige moduler, man kan kravle ind i, men hvor man ikke sidder godt. Selvfølgelig skal man også tænke i, at skal kunne holdes rent, men man kommer altså langt med skummadrasser og puder fra Ikea i læsekrogen. Og godt, men behageligt lys. Lysstofrør burde være forbudt på bibliotekerne".

Hun fortæller at hun selv, som bogfremmed barn, havde stor glæde af de skolebiblioteker, hun kom i nærheden af, blandt andet fordi de var mindre og dermed mere overskuelige end folkebibliotekerne.

Den rigtige præsentation

Det er ikke kun indretningen på biblioteket, der kan tilpasses de bogfremmede elever. Også bøgerne og præsentationen af dem kan være med til at skræmme eller invitere ind, fortæller Rachel Röst.

"De bogfremmede børn er ikke altid dårlige læsere, men ofte er der en sammenhæng", siger hun. "Så det er helt afgørende at have masser af letlæsningsbøger på skolebibliotekerne. Og de skal ikke være gemt væk i hjørne, men frem på udstillingerne. Og så behøver man strengt taget ikke kalde dem 'letlæsningsbøger' for det kan virke stigmatiserende for lige præcis den gruppe børn, der har allermest behov for at træne læsning. Hvorfor ikke stille dem frem under overskriften 'Hurtigt læste bøger' i stedet?"

Hun ser også en tendens til at udsatte børn og unge gerne vil læse bøger indenfor den socialrealistiske genre, også dem, der kan virke som om, de hører til i den mere triviallitterære genre.

"Nogle gange kan det være rart at læse om nogle, der har det sværere end én selv", siger hun. "Også selv om det er bøger, der sprogligt set ikke er noget særligt og som indholdsmæssigt er… ja, hvad skal man sige… Banale? Men jeg går ind for at man lægger bogsnobberiet væk. Det handler ikke om at alle elever skal ende med at læse Proust. Det handler om at de skal blive sikre læsere og at de for en masse gode læseoplevelser med undervejs. At de så også udvikler empati, får større viden og så videre er bare ekstra bonusser".

Noget, bibliotekaren også skal være opmærksom på, når der skal indkøbes bøger er repræsentation af mange slags minoriteter.

"Da vi skulle lave et bibliotek med bøger til grønlandske børn, gik det virkelig op for mig, hvor mange billedbøger, der udelukkende har hvide kernefamiliemedlemmer på siderne," siger Röst. "Men det kan virkelig sætte gang i nogle elevers læselyst, hvis de kan genkende sig selv i det, de læser, så sørg endelig for at minoriteter er repræsenteret i bibliotekets udvalg. Både de etniske, seksuelle og hvad ved jeg".

Bøgerne ud til børnene

Endelig kan skolebiblioteket række ud til de bogfremmede elever ved at flytte bøgerne ud af.

"Jo kortere man skal gå for at få fat i en bog, jo bedre. Jeg er meget stor fan af bogskabe i klasseværelserne og på gangene. Og læsekroge rundt omkring på skolen" siger Rachel Röst. "Skolebiblioteket fungerer allerbedst, når det er en naturlig del af barnets hverdag - altså ikke noget, der kræver en lang udflugt eller en voksen med en nøgle, man skal bede om at låse op".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

PLC-netværket er for ansatte og andre med interessere for skolernes pædagogiske læringscentre. I samarbejde med Pædagogisk LæringsCenterForening. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
363 andre er allerede tilmeldt