Blandt de ældre har frynsegoderne slet ikke samme vægt. Undersøgelsen, som Capacent Epinion har foretaget for Ugebrevet A4 viser, at blandt lønmodtagere over 55 år, er det kun 22 procent, der mener, at frynsegoder har afgørende betydning.

"De ældre har en traditionel tilgang til arbejdet, der går ud på, at man tjener sin løn for at komme hjem og leve sit liv, mens det for de yngre handler om selvrealisering, identitet og 'mig på scenen i mit eget arbejdsliv'. Derfor forventer de også noget andet og mere end løn: alle mulige former for fryns, der giver dem en fornemmelse af, at de er anerkendt", siger fremtidsforsker Anne Marie Dahl til Ugebrevet A4.

Personalegoder på vej til lærerne

Generelt er der langt fra privatansattes fri mobiltelefon, lækre kantinemad og gratis firmaudflugter til de offentligt ansattes få goder. Og en undersøgelse Scharling Research sidste år foretog for Månedsmagasinet Undervisere, viste, at der ikke var meget at hente for lærerne. To ud af tre skulle selv betale deres kaffe. Kun 13 procent fik betalt julefrokosten, og endnu færre kunne få tilskud til at gå til fysioterapeut, hvis skuldrene var ømme efter timers stileretning.

Men den seneste tid er en række kommuner begyndt at tilbyde lærerne skattefrie personalegoder, ofte som træk i deres løn, hvor lærerne for eksempel kan købe en bærbar computer til en fordelagtig pris, og kommunen henter betalingen over lønnen.

DLF's hovedstyrelse har netop vedtaget, at kredsene skal kunne indgå rammeaftaler om, at medlemmer kan trækkes i bruttolønnen for personalegoder "som den enkelte ansatte kan tilslutte sig". Pension, ferieoptjening og beregninger af timelønnen må ikke påvirkes, og medlemmet skal have lokale lønmidler til finansieringen. Man skal kunne komme ud af aftalen igen, og der skal være regler for orlov, fratræden og barsel.