Børn af indsatte bliver ofte ensomme og kommer bagud i skolen fordi det er så skamfuldt at have en far eller mor i fængsel, at der ikke er overskud til venner og skolearbejde.
Foto: Moore Media/istock.com
Konference i dag: Børn af indsatte trives dårligt i skolen
Skam, hemmelighedskræmmeri og ensomhed er hverdagen for de 4.000 børn, som hvert år oplever at en af deres forældre kommer i fængsel. Skolen kan hjælpe dem i deres svære situation ved at se dem som ofre for en kriminel handling, de ikke selv har del i, siger pårørendeforening.
5 til 6 procent af en børneårgang oplever, at en forælder
kommer i fængsel. Det svarer til én i hver klasse. Børn er indsatte trives generelt
dårligere end andre børn, for eksempel oplever 25 procent af 11-årige børn af
indsatte, at de bliver drillet eller mobbet, mod 11 procent af 11-årige generelt.
Det viser den nye rapport ’Når straffen rammer skævt’, som
offentliggøres i dag i forbindelse med, at pårørendeforeningen Savn har indkaldt til konference på Christiansborg. Rapporten er blevet til på initiativ af
Trygfonden.
Lærere mangler viden og redskaber
Børn af indsatte kæmper med dårligere karakterer, ringere
sandsynlighed for afsluttet folkeskole og ungdomsuddannelse og mindre
læringslyst. Blandt 15-årige siger 7 procent, at de i øjeblikket ikke bryder sig
om skolen. For 15-årige børn af indsatte er det tal 16 procent, siger rapporten.
De indsattes børn døjer med ensomhed, bekymring og skam. Skolen kan blive deres
helle af normalitet, men generelt er dens ansatte ikke klædt på at håndtere de
udfordringer, der følger med at være barn af et indsat.
Lærere og pædagoger har
begrænset viden om, hvordan de skal støtte op. Nogen søger viden hos for
eksempel pårørendeforeningen for indsatte, Savn. Et af problemerne er, at forventningerne
til børnenes skolemæssige præstationer kan blive sænket, hvilket er uhensigtsmæssigt.
Helle Kaare Lindberg er lærer i et område med en del socialt
udsatte familier, og det er hverdag for hende at håndtere elever med
forskellige problemer på hjemmefronten. Heriblandt børn af forældre, der sidder
i fængsel. I årenes løb har hun oparbejdet en vis erfaring med at håndtere de
svære sager, men hun efterspørger generelt på læreres vegne noget træning og
nogle redskaber. Det fortalte hun om i Folkeskolen sidste år:
“Vi kunne godt bruge et rum til at træne det at tale om
kontroversielle og svære emner i undervisningen, for jeg tror, at mange lærere
kan føle usikkerhed i den forbindelse”, siger hun. Det kan være kurser eller bare
et rum på skolen, hvor kollegerne kan dele erfaringer med hinanden.
Vis eleven, at du er klar til at tale om det svære
’Når straffen rammer skævt’ har også nogle bud på, hvad der
kan gøres for at øge trivslen hos børn af indsatte. På skoleområdet forslås for
eksempel, at man udarbejder undervisningsforløb eller materialer, og at man udbreder gode råd til lærere med flere.
Rapporten indeholder også to gode råd til, hvad du kan gøre
her og nu, hvis du som lærer eller pædagog er i kontakt med et barn af en
indsat. Det første er at betragte dem som pårørende, i princippet ligesom hvis
deres forælder var alvorligt syg. Det andet er at spørge ind til, hvordan de har
det, for det hjælper dem at vide at der er nogen, man kan tale med om et svært
og skamfuldt emne.
“Man er ikke bare lærer, men en ekstra voksen i børnenes
liv, og for mig har det været naturligt, men også nødvendigt at tage den rolle
på mig”, fortæller Helle Kaare Lindberg. Rent praktisk har hun ved flere
lejligheder ladet klassen arbejde med en tekst, der berører de problematikker,
en elev sidder med. For eksempel arbejdede en klasse med DR’s dokumentarserie
“Min far er rocker” på et tidspunkt, hvor en elevs far sad i fængsel.
“Det er sindssygt vigtigt, at børn ikke føler sig alene med
deres følelser, og det kan være meget nemmere at byde ind med noget i en
samtale om et svært emne, når man tager udgangspunkt i en film eller en tekst.
Det hele bliver lidt mere ufarligt, fordi der kommer et filter imellem”.