Debat

To skoler i Danmark: Strategi og management eller hjerte og kultur?

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Nedenfor kan man læse skoleopfattelser afspejlet i to stillingsopslag for skoleledere: For det første i et opslag fra en kommuneskole i Vordingborg, hvor Mercuri Urval er hyret til rekrutteringen i det helt store ny-sprogsopslag, og for det andet i et opslag med rigtige danske ord fra en friskole ved Århus i nærheden af dansk og nordisk friskoletradition. Der kan selvfølgelig foregå både godt og skidt begge steder, men sikken en forskel i kultur og skoleopfattelse, der her udstilles. Jeg ved godt, hvor mit barn skulle gå, hvis jeg skulle vælge.

1. Vordingborg Kommune

Modig Skoleleder søges

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Vi tør – tør du??

Være med til fortsat at vække begejstring og motivation for vores skolevæsen i Vordingborg – vi går ikke stille med dørene, for det skal kunne høres, at vi er gået forrest og har lavet en fremadskuende og inkluderende reform, som vi kalder ”Fokus på Folkeskolen” - og vi mener det.

Som leder af kommunens største skole, Gåsetårnskolen, bliver du en vigtig spiller både på den strategiske bane, hvor management og leadership går hånd i hånd, og som leder af 9 ledere fordelt på 4 afdelinger med 185 ansatte, der alle er midt i arbejdet med en omfattende forandringsproces mod at løfte kvaliteten i kommunens skoler. Der er bl.a. klare målsætninger for inklusion,en digitaliseringsstrategi, der bringer os i front på it-området, fælles kompetenceløft for lærere og pædagoger, sammenhængende skoledag for eleverne, nye udskolingslinjer, nye forældresamarbejdsformer og en ressourcetildeling, hvor pengene følger barnet.

Du er rigtig god og vi glæder os til at lade os inspirere og arbejde videre i processen sammen med dig.

Mercuri Urval (referencenummer DK-122-49729) for Vordingborg Kommune

2. Århus friskole søger ny skoleleder

Lilleskole med stærk kultur og engagerede ansatte søger ny leder med HJERTE og OVERBLIK

Vi søger en ny skoleleder gerne med tiltrædelse d. 1. juni 2013. Århus Friskole er en velfungerende lilleskole, der bygger på følelsen af, at ansatte, børn og forældre sammen skaber et uundværligt skolefællesskab betegnet ved demokrati, nærvær og frihed. Børnenes trivsel er vores mål, og deres initiativ er vores pejlemærke. Musikken er kulturbærer og gennemsyrer hele skoleforløbet. Hos os er der plads til udvikling og kort vej til afprøvning af nyt.

Alle klasser er på lejr hvert år. Vi spiser sammen i grupper. De store er legesøskende for de små. Vi har teater, musik, film, juleværksteder, helskoledøgn, festugeoptog og meget mere. Hvert år afholder 8. kl. to store fester: Høstival og Fastelavn, for at samle penge ind til den store udlandstur. Læs også på vores hjemmeside: www.aarhusfriskole.dk

Hvad forventer vi af dig?

• Du kan lide at arbejde med børn.

• Du er engageret og lydhør. Du vil lære vores kultur at kende, og du har også selv idéer ogvisioner i forhold til at lave skole.

• Du møder hverdagen med et smil og er god til at skabe relationer, ligesom du kan facilitere samarbejde på tværs af hele skolen.

• Du har undervisningserfaring og vil stadig gerne undervise få timer om ugen.

• Du har ledererfaring og/eller vil være parat til at uddanne dig.

• Du har flair for økonomi, da dette aspekt fortsat er en udfordring for de frie skoler.

Hvad tilbyder vi dig?

• At blive en del af en varm og rig skolekultur med motiverede ansatte, forældre og børn.

• Et alsidigt job, i en flad ledelsesstruktur, med gode muligheder for at bruge alle dine kompetenceri en travl hverdag.

• Løn i forhold til kvalifikationer og overenskomst.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Send din ansøgning med bilag senest 15. marts til: skoleleder@aarhusfriskole.dk

Ansættelsessamtaler afholdes i uger 14 og 15.

Århus Friskole, Søholmvej 13, 8260 Viby J, tlf. 86 28 33 54

(kilde: Folkeskolen, nr. 3, 2013, s. 46-47)