I Danmark er der ikke tradition for, at lærere i matematik arbejder sammen med kolleger fra specialundervisningen. Men siden skoleåret 2006-2007 har Tale & Høre Instituttet i Århus kørt et projekt, hvor målet er, at de stærkt ordblinde elever i instituttets læseklasse går til afgangsprøve i matematik.

"Tidligere baserede vi undervisningen i matematik på begynderniveau, så eleverne kunne lære at stille regnestykkerne op, inden vi gik videre. Men vores elever har problemer med automatisering af færdigheder, så de har svært ved at huske tabeller og opstillinger. Derfor blev de ved med at slæbe bagefter", siger Jørn Johansen, der er speciallærer i matematik for elever fra 5. klasse og opefter.

Kravet om, at eleverne nu enten skal til afgangsprøve eller evalueres på anden vis, fik instituttet til at søge Undervisningsministeriet om økonomisk støtte til et projekt, som går ud på at forberede stærkt ordblinde elever til at deltage i afgangsprøven i matematik. Den ide var ministeriet med på og bevilgede 300.000 kroner, så nu får de 11 elever i læseklassen opgaver med tekst, som de 'læser' ved hjælp af en scannerpen. Den må de også bruge, når de skal til prøve.

"Mange ordblinde klarer sig godt i matematik. Det gør vores elever ikke. De har ikke alene svært ved at læse. Deres begrebsverden er heller ikke fulgt med. Derfor har de svært ved at håndtere udtryk som dyrere/billigere og flere/færre end. Forholdsord som før/efter og fra/til - hvad kommer efter 34 og før 36? - volder også problemer. Den slags sproglige begreber er matematik fuldt af, så nu har vi vendt helt om og præsentere dem for opgaver med sprog i", siger Jørn Johansen.

Matematik og tekst hænger sammen

Man kan ikke have en matematikundervisning uden tekst, understreger cand. scient. Pernille Pind i et temahæfte om sprog og matematik, som Tale & Høre Instituttet har udgivet i forlængelse af en konference i efteråret.

I artiklen forklarer hun, hvordan matematiksprog er forskelligt fra hverdagens dansk, og hun giver tip til, hvad man som lærer kan gøre for at lette forståelsen.

"Kun gennem sproget kan elever og lærer kommunikere om faget, så sproget er nødvendigt for alle læreprocesser. Derudover er matematikfaget et anvendelsesfag. Målet med undervisningen en er, at eleverne kan anvende faget, og det kræver i høj grad et sprog", skriver hun og understreger, at elever, der har svært ved at forstå sproget i matematikken, ikke har brug for mindre, men mere sprog.

"Selv som matematiklærere skal vi tænke på os selv som undervisere i dansk - matematik-dansk", skriver Pernille Pind, der er selvstændig konsulent.

Man afleverer jo aldrig tilbage

Læreren skal sætte ord og billeder på matematikken og skal helst have flere forskellige slags for det samme begreb eller de samme regnemetoder.

"Når eleverne skal regne i brøker, tænker vi traditionelt i lagkager og pizzaer. Her må læreren give andre billeder på, hvordan de kan dele", siger Jørn Johansen fra Tale & Høre Instituttet.

Det går heller ikke at sige, at når man ganger, får man altid mere. For hvad nu hvis man ganger med en halv?

"Det er det samme med 'låne'. Man afleverer jo aldrig tilbage. Det er utrolig vigtigt at være bevidst om, hvordan man bruger begreberne. Som lærer skal man hele tiden sætte mentale billeder på opgaverne, så eleverne kan regne dem".

Det styrker også elevernes sproglige færdigheder, når de skal tegne en trekant på et A4-ark og beskrive den til én, som ikke kan se papiret: Hvordan vender trekanten? Er den spids eller stump? Hvor langt er der fra A, B og C ud til papirets kant?

"Det disciplinerer eleverne i at bruge matematiske symboler", siger Jørn Johansen.

Begrebet dumpet er smidt ud

Sidste år gik fem elever i instituttets læseklasse til afgangsprøve og landede på mellem 5 og 9 på den gamle karakterskala.

"Vi har smidt begrebet dumpet ud. Det handler om at gennemføre prøven, og det kan man gøre på en tilfredsstillende eller en ikke-tilfredsstillende måde. At få 0 på den nye skala kan være bedre, end hvis eleven ikke var gået op. Deltagelse i afgangsprøven kan have værdi for den enkelte, men det bør ske ud fra en individuel vurdering af eleverne", siger Jørn Johansen.

Eleverne er dog afhængige af temaet i prøveopgaven. En praktisk opgave med byggeri og mursten stiller dem bedre end et abstrakt tema.

"Når vi øver os, bruger vi opgavesæt, der sprogligt ligger på et mere tilgængeligt niveau", siger Jørn Johansen.

I år går der 11 elever i læseklassen, og Jørn Johansen og hans kollega i matematik gør meget ud af at pejle sig ind på den enkelte, så de kan finde undervisningsmateriale med stigende progression.

"Nogle elever er på 2. eller 3. klasses niveau, men på enkeltområder som for eksempel geometri klarer de sig alderssvarende. Alligevel hælder de det hele ned i én gryde og siger, at de ikke kan matematik. Men hvis eleven kan finde vej i byen eller kender klokken, ugedagene og årstiderne, har han en matematisk måde at se verden på. Den kan han prøve at relatere til en opgave", siger Jørn Johansen.

En del af Undervisningsministeriets bevilling bruges på at udvikle et screeningsmateriale, som instituttet får til afprøvning i næste måned. Det samlede projekt skal beskrives i en rapport til ministeriet til sommer.

Temahæftet 'Sprog og matematik - matematikkens sprog' bliver snart lagt på instituttets hjemmeside, som kan findes via linket til højre.