Specialskoler får hjælp til at hindre seksuelle overgreb

Også elever på specialskoler oplever, at kroppen forandrer sig, når de kommer i puberteten. Nogle gange fører det til overgreb mod andre børn. Et nyt projekt skal hjælpe skolerne med at forhindre krænkelser, blandt andet gennem seksualundervisning.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I 2007 viste undersøgelsen 'Seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap', at der fra 2003 til 2005 skete 155 seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap. Det kom også frem, at medarbejdere på blandt andet specialskoler generelt mangler faglig viden og metoder til at forebygge og håndtere både seksuelle overgreb og seksualitet hos børn med handicap.

"90 procent af overgrebene bliver begået af nogle, børnene kender i forvejen. Det er tit andre børn, men det kan også være familie, venner og personale på skolen. Derfor er det vigtigt, at skolerne har en beredskabsplan for, hvad man som medarbejder skal gøre, hvis man får mistanke om eller kendskab til et overgreb", siger Kim Steimle Rasmussen.

Han er den ene af to medarbejdere på projektet "Seksualpolitik på specialskoler", som Sammenslutningen af Unge Med Handicap og Socialt udviklingscenter netop har sat i værk. Projektet er finansieret af satspuljen.

Eleverne kan lære at sige fra

Projektet skal også sikre, at medarbejdere og ledelse har redskaber til skabe et godt miljø omkring seksualundervisning.

"Ved at fokusere på den sunde seksualitet kan man forhindre overgreb, fordi eleverne har lært, hvad der er rigtigt og forkert. Derfor kan de bedre sig nej, hvis de er ved at blive krænket", siger Kim Steimle Rasmussen.

Det kræver, at medarbejderne på skolen tager en debat om, hvordan de hjælper eleverne til at forstå de kropslige forandringer, de oplever, når de kommer i puberteten.

"Eleverne bliver forvirrede, hvis en lærer skælder ud, når en dreng rører ved sin tissemand, mens en anden siger, at det selvfølgelig er dejligt, men at det skal foregå på toilettet. Lærerne skal være enige om, hvordan de reagerer, og det kræver et stort arbejde, fordi deres egner holdninger om seksualitet kommer i spil", siger Kim Steimle Rasmussen.

Lærerne kan blandt andet hente hjælp i et dilemmaspil. En case kan for eksempel handle om to elever, der er blevet kærester, og hvor den ene er langt mere omklamrende, end den anden tydeligvis bryder sig om: Vil man så tale med eleverne om, hvad det vil sige at være kærester, eller lader man dem selv finde ud af det?

90 procent af skolerne skal have en seksualpolitik

I dag er det et mindretal af specialskolerne, der har en seksualpolitik eller en plan for, hvordan de forebygger seksuelle overgreb. Et af målene med projektet er, at 90 procent af alle specialskoler har en seksualpolitik og en handleplan for implementeringen af politikken, når projektet slutter om tre år.

"Det er meget vigtigt, at arbejdet ikke ender med en skuffepapir, men at der bliver lavet en handleplan, som konkretiserer seksualpolitikken. Vi stræber efter et miljø, hvor eleverne føler sig så trygge og tør stille spørgsmål til lærerne om deres egen seksualitet. Derfor skal det stå i handleplanen, hvem der har ansvaret for, at politikken bliver udmøntet, ligesom man kan skrive ind, at man behandler den en gang om året. På den måde bevarer man fokus og sikrer, at man hele tiden kan anvende politikken i praksis", siger Kim Steimle Rasmussen.

Skolerne kan få hjælp til at komme i gang

"Seksualpolitik på specialskoler" har oprettet en hjemmeside, hvor der om kort tid bliver lagt en række værktøjer på, der kan hjælpe skolerne i gang med debatten. De to projektmedarbejdere tilbyder også selv at tage ud på skoler.

"I første omgang kontakter vi skolerne for at høre, om de har lyst til at være med. Vi beder dem så om at nedsætte en arbejdsgruppe, og vi kommer også gerne ud og hjælper dem med at indlede et forløb. Skolerne skal selv arbejde videre, men de kan både ringe og skrive til os og få feedback undervejs", siger Kim Steimle Rasmussen.

Til sidst i forløbet kan projektmedarbejderne give gode idéer og hjælp til, hvordan man får implementeret politikken og får alle parter involveret, både elever, lærere, pædagoger, øvrige medarbejdere og pårørende.

Foreløbig har de to projektmedarbejdere været i kontakt med 15-16 skoler, og de er så småt ved at få de første aftaler på plads.

Læs mere om projektet via linket til højre.