Anmeldelse

WhisperPhone Junior / WhisperPhone Senior

Time Timer Pocket / Time Timer Medium med lydsignal / WhisperPhone Junior / WhisperPhone Senior

Klik for at skrive manchettekst.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

WhisperPhone er en enkel anordning uden batterier, tilbehør, manualer eller ledninger, og den kan en hel del. Hvis man tænker sig et gammeldags hørerør, et forstørret øre, og så vender det ind mod sin egen mund, så forstærkes stemmen kraftigt, lidt ligesom de legemikrofoner, der indimellem kan fås i legetøjsbutikker. Denne version er dog velgennemtænkt på mange måder. Udformningen leder tanken hen på et headset, altså socialt acceptabelt udstyr, lydkvaliteten er i top, justeringsmulighederne er alsidige, og den fås i flere størrelser. I den medfølgende manual (på engelsk) er der mange gode og inspirerende forslag til brug af udstyret.

Fakta:

Titel: Time Timer Pocket / Time Timer Medium med lydsignal

Type: Diverse

Forlag: Four Esses

Titel: WhisperPhone Junior / WhisperPhone Senior

Type: Diverse

Forlag: Four Esses

Afprøvning er sket på en specialskole, og der er indtil nu set forøget opmærksomhed på egen lyd hos børnegruppen med multiple funktionsnedsættelser og det samme hos en gruppe kortikalt høreskadede børn. I normalområdet ses stor oplevelse af at kunne skelne sin egen lyd ud fra baggrunden, en fin træning af opmærksomhedsfokus.

Time Timer Uret er en kendt klassiker. Den lille model er i brug rigtig mange steder. For enkelte elever er tidsfornemmelse noget af det sværeste at håndtere. Det er en tydelig visuel støtte i denne tid, hvor klokken ofte skrives med digitale tal. Den direkte forståelse af tid som noget, der bliver mindre af, efterhånden som den bruges, kan være en uvurderlig støtte og forklaring på fænomenet tid. Uret findes i både lille og stor version til brug for en hel klasse eller svagtsynede.