"Specialpædagogik" er en mursten af en grundbog på 30 kapitler og 450 sider. Redaktørerne skriver i indledningen, at bogen først og fremmest er tænkt som et redskab til linjefaget specialpædagogik, hvor den skal give et vidtfavnende overblik over det specialpædagogiske fagområde. Men den henvender sig også til uddannede speciallærere og til efteruddannelsesområdet.

Lad det være sagt med det samme: Det er lykkedes forfatterne at få samlet en række gode og relevante artikler skrevet af en række bidragydere med både teoretisk og praktisk indsigt i specialpædagogik.

Bogen består af fem dele, og de forskellige overskrifter gør det nemt at finde rundt i det omfattende værk. Da de fleste kapitler slutter med en opsummerende afrunding, giver det yderligere overblik og overskuelighed i mylderet af artikler.

Den første del af bogen handler om rammerne for den specialpædagogiske praksis. Her er artikler om organiseringen af det specialpædagogiske arbejde i skolen, om social arv i uddannelsessystemet og om de finske skolers succes, når det gælder om at få flere svagt præsterende elever med på holdet. Her finder læseren masser af fakta om lovgivning og aktuelle tendenser vedrørende inklusion og specialpædagogisk forskning. En glimrende introduktion til de efterfølgende dele.

I anden og tredje del gås der mere i dybden med generelle temaer inden for specialpædagogik. Her sætter artiklerne fokus på specialpædagogiske problemstillinger, som for eksempel ADHD-problematikken, i relation til læringsbegrebet. Andre artikler tager fat på klassiske temaer som køn og intelligens. En række artikler sætter spot på lærerens arbejde med det relationelle, noget, som udgør en ganske særlig udfordring i det specialpædagogiske arbejde. Der er også blevet plads til mere almene artikler fra det pædagogiske og psykologiske fagområde, to fag, hvor specialpædagogikken i høj grad henter sin teoretiske basis. Nogle af forfatterne, for eksempel Ole Løw og Jan Tønnesvang, er da også i forvejen velkendte i læreruddannelsen.

Det er en styrke ved bogen, at de praktiske eksempler og temaer er højt prioriteret. Det foldes for alvor ud i bogens fjerde del med titlen "Specialpædagogik i praksis", der handler om, hvordan specialpædagogisk praksis kan bygges op. Eksemplerne kommer fra forskellige fagområder og handler blandt andet om dansk, matematik og om AKT i en specialpædagogisk kontekst.

De fleste artikler i bogen er lette at gå til - også for læseren uden de helt store forudsætninger. Enkelte artikler skæmmes dog af et hav af punktopstillinger uden uddybende forklaringer. Her drukner læseren nærmest i information, der ikke bliver foldet ordentligt ud. Men det generelle billede er, at bogen lever op til redaktørernes programerklæring om en kort, klar og lettilgængelig formidling af stoffet, der lægger op til videre studier. Det bidrager en fyldig litteraturliste efter hver artikel også til.

Redaktørerne har haft den ambition at lade udvalget af artikler repræsentere forskellige tilgange til specialpædagogik. Allerede i indledningen erklærer de, at de ikke vil gøre sig til talsmænd for en bestemt psykologisk, pædagogisk eller videnskabsteoretisk profil. Som en ekstra service til læseren opsummerer de selv i bogens afsluttende kapitel artiklernes forskellige teoretiske positioner. Det lægger op til debat og selvstændigt arbejde med stoffet. Med den bredde og tyngde hører bogen hjemme på hylden hos enhver studerende eller lærer med interesse for det specialpædagogiske arbejde.