Regeringen vil ændre specialundervisningsbegrebet, så specialundervisningen målrettes de børn, som har størst behov for støtte. Det vil gøre det muligt at bruge pengene og kompetencerne smartere og give større fleksibilitet lokalt til at skabe en bedre folkeskole for alle, mener regeringen.

Det vil regeringen gøre ved tre lovforslag, som nu bliver sendt i høring. Forligskredsen - der består af regeringspartierne Socialdemokraterne, Radikale Venstre og SF samt af Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative Folkeparti - bakker op de tre lovforslag.

Lovforslagene skal styrke inklusionen af flere elever i folkeskolens almindelige undervisning og give kommunerne større frihed og ansvar til lave en bedre folkeskole for alle elever, udtaler Børne- og undervisningsminister Christine Antorini i en pressemeddelelse.

"Alle forligspartierne har været meget konstruktive i at finde en god løsning for øget inklusion i folkeskolen. Det kræver en stor indsats fra alle omkring skolen. Det forudsætter, at både børn og forældre til børn med særlige behov og forældre til andre børn bliver inddraget. De skal være trygge ved, at skolen faktisk skaber et tilbud, der er godt for alle. Og det kræver, at lærerne har kompetencer og adgang til rådgivning og vejledning om god undervisning til børnene. Vi er i forligskredsen enige om at arbejde for en god og fælles proces om øget inklusion med alle parter omkring folkeskolen", tilføjer ministeren.

13 milliarder kroner

Hvert år bliver der brugt cirka 13 milliarder kroner på specialundervisning i Danmark. Det svarer til cirka 30 procent af folkeskolens samlede budget. De penge skal bruges bedre - til gavn for både elever med særlige behov og for hele folkeskolen, mener regeringen.

Ændringerne vil frigive ressourcer og kompetencer fra specialundervisningen og fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). Det er ikke tænkt som en spareøvelse, fastslår Christine Antorini. Både de børn, der har størst behov for støtte, og alle andre børn skal stadig have den nødvendige støtte og faglige udfordringer, der matcher deres kompetencer og behov, siger hun.

"Ændringerne skal ske, så langt flere børn kan være en del af fællesskabet i klassen, på skolen og i lokalområdet. Skal det lykkes, er det afgørende, at det sker med kvalitet, så alle er trygge. Vi skal sikre, at det ikke bliver en spareøvelse, men én af vejene til en bedre folkeskole med et højt fagligt udbytte", tilføjer ministeren.

Omstillingen til øget inklusion vil blive fulgt i tæt samarbejde med kommunerne, og de centrale aktører vil blive inddraget, understreger hun.

Lovændringerne tager udgangspunkt i, at skolerne med deres indgående kendskab til børnene og de lokale forhold har de bedste muligheder for at vurdere, hvad der er det bedste tilbud til børnene. En tilpasning af klagereglerne skal understøtte kommunernes og skolernes arbejde med inklusion.

Forligskredsen er også enig om at afbureaukratisere de specialiserede, lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud, som regionerne driver, oplyser ministereit. Det sker ved, at reglerne for rammeaftalerne forenkles og harmoniseres med reglerne for rammeaftalerne på det sociale område.

Lovforslagene sendes nu i høring, inden de skal fremsættes til behandling i Folketinget i januar 2012.