Med aftalen vil der ikke længere findes selvstyrende lærerseminarier med egen rektor og egen økonomi. Institutionen får én øverste leder, men man forventer dog fortsat, at hver uddannelse vil have en studieleder.

Uddannelsesordfører Margrethe Vestager svarer klart ja, når hun bliver spurgt, om aftalen om professionshøjskoler betyder, at der ikke længere vil være noget, der hedder lærerseminarier. Men det betyder ikke nødvendigvis, at alle rektorer skal fyres og at den daglige ledelse skal udgå fra professionshøjskolerektoren.

"Mit bud er, at seminarierne som uddannelsessteder bliver ved med at være der, og de rektorer vi kender i dag, bliver ved med at være uddannelsesledere på de uddannelsessteder, hvor læreruddannelsen udbydes. En ting er, at det bliver styret fra toppen, men man kan jo ikke have én professionshøjskolerektor, som kan lede, hvad der foregår på den enkelte uddannelse eller uddannelsessted. Derfor bliver der nødt til at være en eller anden organisering, hvor professionshøjskolernes rektorer har andre ledere - nogle steder vil man måske lave fakulteter og få en dekan for læreruddannelsen, som så har flere studierektorer under sig som sørger for uddannelsen på de konkrete uddannelsessteder", siger Margrethe Vestager.

Det har netop været vigtigt for De Radikale i forhandlingerne om aftalen, at hver professionshøjskole har mulighed for at organiserer sig på forskellig måde og at overgangsbestyrelsen får flertal af medlemmer fra de stiftende institutioner og ikke af ministerudpegede.

Den vigtigste årsag til, at De Radikale er gået ind i aftalen om professionshøjskoler, er ifølge Vestager, at læreruddannelsen udbydes i et meget fagligt stærkt undervisningsmiljø.

"Læreruddannelsen skal udbydes af nogle institutioner, som er fagligt udviklende og som har nogle af de positive ting, vi er begyndt at se tilløb til med forskningstilknytning og stadig bedre uddannelsesmuligheder for seminarielærerne. Det har været afgørende for os, at det miljø, der udbyder læreruddannelsen bliver stadig mere kvalificeret og står mål med den stadig mere komplekse hverdag, lærerne møder".

Forskellen er økonomien

På nogle måder kan det minde om den måde nogle CVU'erne er organiseret i dag med en CVU-rektor og flere seminarierektorer. Men den store forskel bliver ifølge Vestager, at seminarierne ikke længere er økonomisk selvstyrende.

"Der vil være store økonomiske og juridiske forskelle. Produktionshøjskolens midler går ind ét sted, og så skal bestyrelsen prioritere de midler de får ind. På nogle CVU'er har man i dag en økonomimodel, der betyder, at den enkelte partner i CVU'et har sine penge og betaler ind til CVU'et".