Det konkluderer en undersøgelse, som Velfærdsministeriet præsenterede i dag på konferencen 'Hvor er lokalskolen på vej hen?' Undersøgelsen er lavet af Teknologisk Institut og giver som den første et samlet, generelt billede af skolers betydning for nærmiljøet i danske landdistrikter.

Undersøgelsen bygger blandt andet på en statistisk analyse af samtlige skolelukninger fra 1990 til 2007. 'Brutto' er der nedlagt 387 skoler i perioden, heraf 127 'ægte' i den forstand, at der efter lukningen ikke er en alternativ skole inden for en radius af fem kilometer. 94 af de 127 'ægte' nedlæggelser er sket i landsogne.

73 procent af skolerne uden et alternativ har haft faldende elevtal de sidste fem år inden nedlæggelsen. For næsten halvdelen af skolerne var faldet på over 25 procent. Blandt de skoler, der er blevet erstattet af friskoler, havde 61 procent et fald i elevtallet, inden de blev nedlagt.

"Undersøgelsen viser, at der i de lokalområder, hvor skoler lukker uden alternativ, er en negativ befolkningsudvikling længe før skolelukningen. Den er endog mere negativ inden skolelukningen end efter. Det indikerer, at skolelukninger mere er resultatet af en forudgående tilbagegang i befolkningen generelt, end at det er skolelukninger, der skaber tilbagegangen", sammenfatter Teknologisk Institut.

Lokalsamfundet kan selv gøre en indsats

Ud af i alt 1.600 folkeskoler har 130 færre end 100 elever og cirka 300 har mellem 100 og 200 elever. Alle disse skoler er i princippet lukningstruede, mener Lone Andersen, formand for Landdistrikternes Fællesråd.

Hun betoner dog, at det er afgørende for de små bysamfunds overlevelse, at man selv tænker på udviklingsmuligheder:

"Man behøver ikke bare se til, at skolen lukker. Man behøver heller ikke vente på, at den så kan genopstå som friskole. Hvis man vil bevare den som folkeskole, kan man spille ud med forslag som fælles ledelse for skole, børnehave og fritidshjem. Man kan etablere et netværk af lærere, som kan bytte viden og udveksle erfaringer for at styrke fagligheden. Eller man kan specialisere sig i at give et tilbud til børn med særlige behov, som måske vil have svært ved at trives på en stor skole", siger Lone Andersen til Kristeligt Dagblad.

I Frederikssund Kommune fik borgere forhindret, at Ferslev Skole bliver nedlagt til sommer, blandt andet ved at samle de 20.000 kroner ind, som det kostede at anmelde Hornsherred Privatskole til Undervisningsministeriet i august 2007. Nu da den lokale folkeskole overlever, er planerne om en privatskole droppet. Men dermed stopper kampen for at bevare folkeskolen ikke.

"Bevarelsen forpligter os til at vise, at skolen har sin berettigelse, så vi skal oppe os for at tiltrække flere elever. Her har alene tanken om at åbne en privatskole været en øjenåbner for os, så nu skal vi besøge friskoler for at se, hvordan de arbejder", siger formand for skolebestyrelsen på Ferslev Skole og anmelder af Hornsherred Privatskole, Marianne Hedegaard til folkeskolen.dk.

Debat har været alle pengene værd

Initiativtagerne får ikke de 20.000 kroner tilbage fra Undervisningsministeriet, men det betyder ikke, at pengene er spildt.

"At vi kunne samle 20.000 kroner ind til en friskole på bare 14 dage, har givet os mod på at søge fonde og sponsorater til vores folkeskole. Debatten om skolen har været alle pengene værd", siger Marianne Hedegaard.

Sina Petersen, initiativtager til en friskole i Ballum i Tønder Kommune, har samme oplevelse. Her får folkeskolen også lov at leve videre og friskolen er droppet.

"Vi har fået nogle rigtig gode diskussioner om skolens og landsbyens fremtid ud af de 20.000 kroner til ministeriet. Vi har råd til at anmelde en friskole én gang til, men nu skal folkeskolen have en chance", siger Sina Petersen.