Skoler eksperimenterer med kønsopdelt undervisning

Blandt andet med inspiration fra cand.mag. Ann-Elisabeth Knudsens bog 'Pæne piger og dumme drenge' eksperimenterer flere folkeskoler med at dele eleverne op i piger og drenge.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kønsforskere fra Danmarks Pædagogiske Universitet er bekymrede, for de mener, at kønsopdeling i skolen på sigt medvirker til at stigmatisere kønsrollerne.

Tre studerende fra Danmarks Journalisthøjskole vil nu dykke ned i problemstillingen i et projekt, som skal munde ud i en hjemmeside, hvor lærere kan hente information om kønsopdeling og høre både børn og eksperter, debattere og dele erfaringer.

Men de tre studerende, Frederik Hansen, Rikke Christensen og Mette Moerk, har brug for hjælp fra folkeskolen.dk's læsere til at tilpasse hjemmesiden folkeskolelærernes behov og opfordrer til at bruge fem minutter på svare på en brugerundersøgelse via banneret 'Kønsopdelt undervisning?' til venstre.