Praktikken i den nye læreruddannelse giver praktiklæreren en større vejledningsopgave. Den løbende vejledning skal tage udgangspunkt i arbejdet
med praktikkens mål, fagenes indholdsområder, tre progressionsspor i
læreruddannelsen og ni dimensioner af lærerrollen.
Dé fire elementer er også dem, som de studerende skal vise,
at de har arbejdet med, når de skriver førsteårsprøvens projektopgave, og det som
praktiklærerne skal være med til at bedømme dem på, når de er med ved
førsteårsprøven.
Det fortæller lektor og praktikkoordinator på læreruddannelsen i Odense Gitte Gorm Larsen. Hun er også medforfatter til bogen
"Integreret praktik i fagene" , og skal have studerende til førsteårsprøven her i løbet af januar.
”Tidligere handlede om prøven om didaktik, klasseledelse og relationsarbejde. Den nye prøve handler om, at de studerende skal
inddrage indholdsområder fra fagene og de specifikke
mål, der er for praktikken nu. Det vigtigste for praktiklærerne er at kende til praktikkens
mål og fagenes indholdsområder”, mener Gitte Gorm Larsen.
Førsteårsprøven består af to dele: En projektopgave på 10 sider, når der er én studerende, hvor den studerende behandler en lærerfaglig problemstilling baseret på erfaringer,
refleksioner og studieaktiviteter fra første undervisningsfag, grundfagligheden
og praktikken. En mundtlig del på 45 minutter, når det er én studerende, hvor
den studerende skal uddybe de teoretiske og praktiske tilgange til
problemstillingen.
Praktiklæreren og en undervisningsfags- eller en grundfaglighedsunderviser
er eksaminatorer ved prøven på læreruddannelsen i Odense.
Prøven afholdes på praktikskolen uden deltagelse af en censor.
Formand for Praktiklærerforeningen Solveig Hovgaard mener,
at førsteårsprøven stiller store krav til praktiklærerne.
”Praktiklærerne bliver meduddannere. Det betyder, at man i et
eller andet omfang er ansvarlig for, hvad der bliver arbejdet med på teoridelen. Her
synes langt de fleste praktiklærere, at de kommer til kort. Hvis man ikke har
en praktiklæreruddannelse, har mange heller ikke det teoretiske fundament helt
på plads”, siger Solveig Hovgaard.
Gitte Gorm Larsen er enig. Praktiklærerne skal have kendskab
til flere aspekter af læreruddannelsen end tidligere.
”Det er det nye for praktiklærerne som eksaminatorer. De
skal have kendskab til fagenes indholdsområder. De skal have større kendskab
til, hvad de studerende arbejder med i undervisningen på campus”,
siger Gitte Gorm Larsen.
I årets censorrapport blev det fremhævet, at mange
praktiklærere er usikre på praktikprøven. Men Gitte Gorm Larsen mener, at
praktiklærerne gør det godt.
”Vores praktiklærere bidrager altid godt med den vinkel, som
de også har: Nemlig, at de har set de studerende i praksis og kan spørge ind
til, hvordan de handlede i undervisningen, når de spørger ind til projektopgaven”,
siger Gitte Gorm Larsen. ”Vi hører, at praktiklærere er nervøse for det, men
det bliver gjort til skamme. De er virkelig gode til at bidrage som eksaminatorer”.
Hun er sikker på, at det får en positiv betydning, at underviserne
på læreruddannelserne i den nye læreruddannelse opholder sig mere på
skolerne.
”Det er tydeligt, at vores undervisere har fået meget mere
kendskab til praktikklasser og lærere, fordi de kommer mere ud på skolebesøg. De får meget med
tilbage, fordi de for eksempel får kendskab til lige præcis den klasse, de studerende er i praktik i. Derfor har vores
undervisere og lærerne fået et bedre kendskab til hinanden, og det vil også
betyde noget til prøven”.
Her kommer en kort gennemgang af de fire vigtigste elementer
i førsteårsprøven i den ny læreruddannelse:
Praktikkens mål
På første årgang er overskriften for praktikken indblik og
afprøvning.
Den studerende ses som ”en medvirkende iagttager”. Målene er, at
• den studerende kan identificere og indsamle relevant viden
om læreres planlægning og undervisning.
• den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere
mindre undervisningssekvenser og kan redegøre for sine didaktiske overvejelser.
• den studerende kan forstå og reflektere over sin egen
rolle som lærer. Begyndende erfaringer med at undersøge og beskrive egen og
andres praksis, begyndende erfaringer med observation, begyndende erfaringer
med undersøgelse af lærerfaglige problemstillinger.
Målene står i studieordningen for læreruddannelsen.
Fagenes indholdsområder
”Det nye for praktiklærerne som eksaminatorer er, at de skal
have kendskab til fagenes indholdsområder. Dem kan de finde bagest i
bekendtgørelsen”, siger Gitte Gorm.
Gennemgangen af fagene findes i bilag 1 til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i
folkeskolen.
Tre progressionsspor
Der findes tre progressionsspor i den nye læreruddannelse.
Et praktisk-pædagogisk, et fagpersonligt og et spor for forskning og udvikling.
Første år skal de studerende arbejde med første niveau af det praktisk-pædagogiske
spor – det vil sige, at de studerende skal have begyndende erfaring med at
planlægge, gennemføre og evaluere korte sekvenser og indgå i andres
planlægning.
Første år inden for det fagpersonlige spor skal de
studerende have begyndende erfaringer med lærerrollen og lærerprofessionen.
Første år skal de inden for forskning og udviklingssporet have
begyndende erfaring med læsning og analyse af teoretiske og videnskabelige
tekster. Begyndende erfaringer med at beskrive egen og andres praksis.
Man kan læse mere om de tre progressionsspor i den nationale
del af studieordningen for læreruddannelsen.
Ni dimensioner af lærerrollen
I studieordningen er der fokus på ni specifikke dimensioner
af lærerrollen, som alle skal bringes i spil og udvikles igennem de
lærerstuderendes uddannelse. Det er forskelligt fra studiested til studiested,
hvordan de ni dimensioner indgår. De ni dimensioner er:
• Læreren som didaktiker
• Læreren som fagperson
• Læreren som leder
• Læreren som samtalepartner og retoriker
• Læreren som samarbejdspartner
• Læreren som relationsudvikler
• Læreren som kulturskaber og kulturbærer
• Læreren som undersøger og udvikler af praksis
• Læreren som myndighedsperson.
Du kan læse mere om de ni dimensioner af lærerrollen i
udgivelsen ”Udvikling af læreruddannelsen - Retning, indhold, principper og
progression i fremtidens læreruddannelse”, som Danske Professionshøjskoler har
udgivet i 2020. Desuden anbefaler Gitte Gorm kapitlet om de ni dimensioner i Integreret praktik i læreruddannelsen, som er redigeret af Pia Rose Böwadt og Robert Eskildsen Jepsen.
