Vejledningen er et af de centrale handleforslag, som nu er blevet til virkelighed. Den er blevet til på baggrund af Undervisningsministeriets PPR-projekt fra 1994, der resulterede i 'Afsluttende rapport og handlingsplan' i 1997. Dens formål er at være en hjælp og et værktøj til arbejdet med at udvikle den nødvendige kvalitet i den pædagogisk-psykologiske rådgivning og gøre PPR til en velintegreret virksomhed i forbindelse med udmøntningen af kommunens samlede visioner, målsætninger og handleplaner for børn og unge.

I kapitel 2 gives en række ideer til, hvordan der i praksis kan arbejdes med udviklingen af PPR i en dialog mellem politikere, ledere, medarbejdere og brugere i bredeste forstand, forældre, børn og samarbejdspartnere. Kapitlet indeholder en række udsagn, som kan danne grundlag for beskrivelsen af PPR's arbejdssituation og opgaveløsning. Her er tale om en konkret og grundig checkliste, som ikke springer over, hvor gærdet er lavest. Man kan have den indvending, at det nok kommer til at tage tid, før dette arbejde i det enkelte lokalområde vil være afsluttet.

De følgende kapitler beskriver børns udviklingsvilkår, PPR's lovgivningsmæssige opgaver og arbejdsopgaver i forhold til lovgivning på børn- og ungeområdet, rekvirenter og brugere samt et meget vægtigt kapitel om personale, arbejdsformer og ledelse. I kapitel 8 fremlægges forskellige PPR-organisations-modeller med baggrund i de erfaringer, der er høstet i kommunernes eller kommuneforbundenes lokale forskelligheder. Den store og smukt komponerede bog afsluttes med en fortegnelse over videnscentre, konsulentordninger, brugerforeninger med videre.

Det er et karakteristisk træk, at vejledningen lægger op til, at det lokale særpræg får videst muligt spillerum for at skabe den struktur og de vilkår, der skal til for at skabe den kvalitet, der er ressourcer til. Man kan så have det håb, at tidshorisonten ikke bliver alt for lang, men brugt rigtigt vil værktøjet kunne bidrage væsentligt til at skabe kvalitet.