Forfatteren gør sig umage med at give mange gode råd og anvisninger til refleksion over egen praksis og anvendt teori, måske særligt for den studerende i voksenundervisningen.

Der er nemlig intet om det svære forældresamarbejde, men dog noget om konflikthåndtering.

Det, bogen i stedet handler om, er mange forskellige syn på læring, metoder og pædagogiske tanker gennem tiden. Indholdet kredser også om alt det, der kan måles og vejes: tilrettelæggelse, fordele og ulemper ved forskellige metodikker og organisationsformer, motivation, formidling, planlægning på længere sigt, evalueringsformer og ikke mindst alt det relationelle, som læreren skal forholde sig til i forhold til elever, kolleger, forældre og skole-ledelse/skolebestyrelse.

Helt fint finder jeg den medfølgende cd-roms supplerende tekster, hvor man kan afprøve sin viden og teste sig selv og sine kolleger på, hvad det vil sige at være en god lærer. Der er også en del skabeloner til brug ved udarbejdelse af tekster, oplæg og undervisningsplaner, som måske kunne være et godt udgangspunkt for en pædagogisk eftermiddag, udviklingsmøde, eller hvad man nu kalder den slags sammenkomster på skolerne. Det er i alt fald et udmærket udgangspunkt for nogle nødvendige drøftelser. Bogen og cd-rommen henvender sig altså til både den nye lærer og til den erfarne lærer, der vil søge ny inspiration, vil opdatere sin baggrundsviden og reflektere over sin egen rolle som underviser. Jeg mangler dog en del om evalueringsformer, elevhandlingsplaner og forældresamarbejde.

Der er meget »teknik« i denne »opskriftsbog« på god undervisning, og jeg savner virkelig noget om det personlige i underviserjobbet. For man bliver aldrig en god lærer uden et godt kollegialt fællesskab og en skoleledelse, der bakker op om læreren, og en masse andre menneskelige faktorer, der måske kommer før alt det faglige og pædagogiske.