Forholdet mellem æstetik og pædagogik er et centralt udviklingsområde. Hvor det æstetiske tidligere var marginaliseret i forskellige valgfagsordninger med de såkaldte kreative fag, er det i dag erkendt som en almen erfaringsdimension. 'At skabe mening og sammenhæng er den mest gundlæggende funktion ved det æstetiske. Det æstetiske repræsenterer således ikke kun en mellemstation mellem følelse og analytisk tænkning, men er en særegen erfaringsform, som er uerstattelig. Det repræsenterer helheden i oplevelsen af verden og gør, at den ikke smuldrer i usammenhængende fakta-bidder' skriver den norske seminarielærer Hansjörg Hohr i Dansklærerforeningens udgivelse 'Perspektiver påæstetiske læreprocesser'.

Hvis eleverne skal kunne orientere sig i det moderne samfund, hvor der er hurtig omsætning på alle livets områder, skal undervisningen i fagene give rum for æstetiske erfaringer. Det æstetiske er en kanal for at mærke sig selv og opleve andres tydninger af livet og dermed for at skabe sine egne muligheder for liv og vækst. Men det er også en kundskabsform, hvor det at føle verden er en forudsætning for den helhedsskabende analyse af det, man ser og oplever. Hvis fagene insisterer på et rent rationelt 'tankebaseret' kundskabssyn, bliver eleven en dobbeltperson, hvor lyset er slukket i den ene side. Det faglige og det emotionelle er ikke to opgaver i lærerens arbejde med eleverne. De er hinandens forudsætning og kan ikke adskilles. Hansjörg Hohrs og Kristian Pedersens bog er en provokation til de lærere, der 'gør' som vi plejer og en didaktisk udfordring til alle andre. Bogen uddyber og konkretiserer sine synspunkter på faget billedkunst og dets dannelses- og fagsyn. Men det skal ikke afholde tysk- eller fysiklæreren fra at læse med. Den har også adresse til ham!