Bogen fører sin teori ud i praksis og er indrettet, så læsere med forskellige læringsstile alle har glæde af den: På højresiderne er der fremadskridende og logisk sammenhængende tekst. På venstresiderne er der mange forskellige ting, der handler om det samme som højresiderne. Der er skitser, modeller, billeder fra det virkelige liv og meget andet, der skulle kunne signalere en helhed. Højresiderne er tænkt til læsere, der overvejende har en analytisk læringsstil, mens venstresiderne er for læsere med holistiske tilbøjeligheder.

Sammen med et farverigt layout giver det en broget og kulørt bog, som nogen vil finde spændende og andre rodet. Det vil blandt andet afhænge af læsernes læringsstil.

Det er Rita Dunns og Kenneth Dunns forskning og forståelse af læringsstilsbegrebet, der er grundlaget for bogen, ikke Gardners. I forfatterens oversættelse er en læringsstil defineret som:

Hvordan den enkelte

koncentrerer sig om

tilegner sig

bearbejder

husker og anvender

noget der er nyt og svært

Dunn og Dunn opererer med 20 elementer i en læringsstil, som de opdeler i fem grupper: miljømæssige, emotionelle, sociologiske, fysiologiske og psykologiske elementer. Det er i den sidste gruppe, analytiske og holistiske elementer behandles. De indgår sammen med perceptuelle elementer, lys og indretning som "the big five", som omkring 70 procent af os er afhængige af. De 20 elementer i læringsstilsteorien bliver godt præsenteret med vægt på konkret og mulig brug i praksis med eksempler og med vægt på inspiration og råd til læserne.

Det er en dyd ved bogens fremstilling, at den ikke lægger op til forkromet og firkantet brug af læringsstil, men mere beskedent til lærereftertanke på mange af de områder, hvor viden om læringsstilene kan kvalificere læring, undervisning og lærerarbejde i øvrigt.

En anden dyd er, at der lægges op til, at viden om læringsstile også må indgå i elevernes viden, så de kan arbejde selvstændigt og medansvarligt med egen læring. Hvordan det kan gribes an, behandles også i bogen, der kan anbefales til lærerlæsning en gang årligt med spørgsmålet: Tager jeg nu hensyn til de væsentligste træk ved læringsstilstænkningen, som mine elever kunne profitere af? Bogen lægger i øvrigt op til, at man som læser undervejs overvejer sin egen læringsstil, dens muligheder og begrænsninger.

Bogen har et forord af Hans Henrik Knoop og et efterskrift af Claus Madsen.