Anmeldelse

Evaluering i skolen

Evaluering i skolen

Klik for at skrive manchettekst.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Evaluering i folkeskolen skal fortrinsvis bruges til at fremme den gode undervisning ved at afdække, hvordan eleverne lærer og udvikler sig. Men evaluering er også blevet et nationalt og internationalt sammenligningsinstrument - og ikke et politisk styringsinstrument.

Fakta:

Titel: Evaluering i skolen

ISBN: 9788779558304

Pris: 249 kroner

Sider: 190 sider

Type: Bog

Forlag: Forlaget Klim

Denne antologi behandler de problemstillinger, der er i forbindelse med kravet om evaluering og de mange anvendelsesformål. Bogen er en didaktisk drøftelse af evalueringens begrundelse, gennemførelse og anvendelse.

Med udgangspunkt i faglige synsvinkler hentet fra dansk, naturfag og musik overvejes evaluering teoretisk og konkret i forhold til disse fags forskellige indhold og deres helt særlige kendetegn.

En af bogens artikler beskæftiger sig indgående med test og testning i folkeskolen. Hvordan bruges test, og hvordan påvirker de undervisningen, for de kan friste læreren til at planlægge i forhold til testene. Hvilket jo helt indlysende vil svække skolens kreative og æstetiske dimensioner. Artiklen er interessant og tankevækkende, ikke mindst i lyset af den aktuelle debat om offentliggørelsen af de nationale test.

Forfatterens konklusion er opløftende: "Der er næppe tvivl om, at nationale test opfylder kravet om at kunne anvendes som redskab for kvalitetskontrol og benchmarking, mens det ikke forskningsmæssigt er vist, at test kan bruges pædagogisk!"

Spændende og absolut meget læseværdig bog.

Dog en lille anke: Bogens forfattere er desværre ikke præsenteret, og det havde fremmet læsningen og forståelsen, hvis man havde kendt forfatternes baggrund.