Når man i dagspressen er blevet bombarderet med skolebørnssynonymer som bimmerbørn, radar- og pejlebørn, MBD og Damp og koncentration-og-selvtilliden-er-røget-børn, kaster man sig forventningsfuld over de to bøger, som lover hjælp til både lærere og forældre.

Forfatterens grundtese er, at børn med lavt selvværd lærer dårligt, bliver modløse, får nederlag og ender med at opføre sig dårligt og bliver skole- og uddannelsestrætte. Som memento til den opdragelsestradtion, hvor forældre og lærere tilsyneladende tror, at børn bliver stedse mere rigtige, jo hyppigere vi fortæller dem, at de er forkerte, er bøgerne både provokerende og bekræftende at læse. De gentager og illustrerer med amerikansk tydelighed det modsatte for eksempel med understregende aforismer som: 'For at kunne give det, må lærerne have det. Du kan ikke give noget væk, som du ikke har!' Den står i et afsnit, hvor der gås tæt på lærerens egen selvværdsfølelse og deraf følgende muligheder for at hjælpe børnene til at få det, som bogen kalder 'en fuld Cup'. Cup er sammensat af forbogstaverne i de tre ingredienser, der tilsammen udgør selvværdet: Connectedness (samhørighed), Uniqueness (det at være en elsket ener) og Power (personlig styrke).

I debatten om, hvorvidt skolen ud over at undervise også skal tage medansvar for at opdrage forældrenes børn, tager bogen klart stilling. Til den lærer, der kun vil undervise, siger aforismen: 'Børn er ligeglade med, hvor meget du ved, indtil de finder ud af, hvor meget du bekymrer dig om dem.'

Sprog, stil og komposition har paralleller til amerikanske 'Lær at ... bøger', og en mild sætternissevirus har inficeret oversætterens pc. Men kan man se bag om og bort fra det, er de to bøger veloplagt skrevet, let læste med mange cases og rammende eksempler fra dagens skolepraksis. Som debatbog om skole-hjem samarbejdet og om fremtidens lærerrolle er der afsæt til både Consensus, Uenighed og Polemik.