For de, der har lyst til at kende forskellene på socialkonstruktivisme og socialkonstruktionisme, er der nu udkommet en glimrende introduktionsbog til den sidste -isme. Bogen er skrevet af hovedmanden selv. Som læser får man et fint overblik over, hvad der er positionens hovedbegreber.

Bogen indledes med en grundig gennemgang af socialkonstruktionismens syn på sprog og erkendelse. Her bruges begrebet vokabular som grundbegreb, og der henvises til Ludwig Wittgenstein som hovedinspirator. Det er spændende, og det gennemgående eksempel med "lille Julie", der hentes fra for længst afdøde W. James, fungerer godt som øjenåbner for, hvor forskelligt dette erkendelsesteoretiske udgangspunkt er fra alle andre. Udgangspunktet er altid relationerne mellem individerne, deres indbyrdes positioner og de samtaler, de fører med hinanden sprogligt og sprogløst. Med dette tyngdepunkt bliver socialkonstruktionismen interessant for lærerprofessionen - "i en god samtale kan selv et dæmpet grynt rumme den dybeste betydning".

Ud fra Gergens position gennemgås og diskuteres en lang række andre teoretiske konstruktioner, for eksempel metaforbegrebet hos Lakoff og M. Johnson, etnometodologien af Garfinkel, også Foucaults tanker om magt og institutioner gennemgås. Hver gang med det formål at præcisere, hvad der kan bruges fra den socialkonstruktionistiske position. Det virker fint. Det er en god bog for alle, der vil studere virkeligheden. "I begyndelsen er relationen" skrev allerede Buber, og nu også Gergen. Der må være noget om det!