Af Axel Neubert

'Det har været mit ønske at præsentere et 'nyt' og relativt sagligt, neutralt sæt pædagogiske grundbegreber, der kan bruges til iagttagelse, analyse og vurdering af hverdagens undervisning'. Således begrunder forfatteren sin grundmodel for målstyret kompetenceudvikling, som ikke lægger op til måling i matematisk-naturvidenskabelig forstand, men snarere til pragmatisk evaluering i form af en 'tilstrækkelig fyldig firedimensional sproglig specifikation'. Hoveddimensionerne i denne kompetencemodel er faglighed, den psykologiske funktionsmåde, kontekstdimensionen og 'omfangsdimensionen'. Eller sagt mere ligeud: Hvad, hvordan, hvorfor og hvor meget skal der læres?

Ifølge den opstillede kompetencemodel skal undervisning målstyres efter en 'designmodel' indeholdende ti punkter: Kompetenceforudsætninger, fagligt indhold, fagdidaktiske forløb, tilegnelseskompetencer, pædagogiske metoder, deltagernes læringsvirksomhed, evalueringsmetoder, kompetencemål, arbejds- henholdsvis læringsopgaver, der siden skal løses, og endelig værdiargumentation. En beskrivelsesform, som i forskellige udformninger allerede forsøges anvendt i for eksempel erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Uden at man dermed endegyldigt kan indfange og styre det omtrentlige, der altid vil karakterisere målopfyldelse i undervisning og læring.

Bogen præsenterer nogle meget håndfaste begrebsdefinitioner: Kompetence defineres som tilegnet dygtighed underlagt viljens herredømme og etableret gennem undervisning. Personlige egenskaber er derfor ikke kompetencer, fordi de ikke er tilegnet gennem en bevidst læreproces. Personlige egenskaber og holdninger udvikles gennem opdragelse, men kan ikke fremmes gennem undervisning. Men undervisning kan udvikle kompetencer, som ligner personlighedstræk - eller kulturtræk. En skelnen, som vist i en folkeskolesammenhæng ikke giver synderlig mening.

Kvalifikationer beskrives udelukkende i erhvervssammenhæng som en helhedsprofil af menneskelige egenskaber som forudsætning for at udføre et bestemt erhvervsarbejde. Kompetencer indgår i denne opfattelse som et delområde i kvalifikationer.

Her er tale om begrebsdefinitioner, som afviger fra en del anden litteratur om emnet, og som desværre ikke diskuteres og holdes op mod andre opfattelser. Hvilket i øvrigt gøres til lidt af en dyd.

Der skelnes mellem neurolæring, som finder sted uden ophør og uden bevidst indsats, og psykolæring, som er en bevidst samling af opmærksomheden indadtil om at tilegne sig nye kompetencer - en langsom og krævende proces. Arbejde derimod kræver opmærksomheden rettet udadtil mod at skabe kvalificerede produkter og resultater. Derfor kan der ikke ske psykolæring, mens man arbejder. En lærer, der underviser, lærer ikke noget, fastslås det. Det kræver særlige læringslommer, hvor der ikke arbejdes. Hvilket fører til en ændret opfattelse af begrebet Den Lærende Organisation.

Bogen er meget tung at komme igennem med mange gentagelser og fyldt med anekdoteagtige indskud med begrænset forklaringsværdi. Nogle kapitler er meget lange og omstændelige, mens andre er helt skitseagtige og uudfoldede. Den virker overstruktureret og helt lukket om sin egen begrebsverden. Mangler ganske tvivlens nådegave. Og kunne med fordel have været redigeret til en betydelig kortere version.

Det virker betænkeligt og lidt skræmmende med et sådant totalt og altforklarende system til analyse og vurdering af noget så i grunden uhåndgribeligt, ustyrligt og ukontrollerbart som undervisning og læring. Ikke mindst når det gælder almendannende grundskoleundervisning. Men de fleste eksempler i bogen er da også hentet fra voksen- og erhvervsrettet uddannelse. Det smager lidt af psykologisk/pædagogisk newspeak. Får vi her tilbudt den fasttømrede, endelige og holdbare begrebsbygning for fremtidig målstyring af kompetenceudvikling? Eller blot et storstilet, konsulentkonstrueret luftkastel? Døm selv.

Målstyret kompetenceudvikling i undervisning & læring

Af Sten Clod Poulsen

330 sider, 295 kroner

MetaConsult Forlag