”Barnets Lov er retten til tryghed. Retten til sundhed. Retten til skolegang. Det er en bred samling af rettigheder. Der er ikke kun tale om børns rettigheder, men også at det er de voksnes ansvar at sikre dem. Det er tydeligt skrevet ind i loven”.

Idamarie Leth Svendsen er lektor på socialrådgiveruddannelsen på Københavns Professionshøjskole, og hun har et overblik over det store lovkompleks ligger bag den nye Barnets Lov, som trådte i kraft den 1. januar 2024. 

Hun var inviteret til KL’s Børn & Unge Topmøde i sidste uge blandt andet for at give et bud på, hvilken rolle lærerne har i Barnets Lov.

”En central intention i loven er, at sagsbehandlingen fremover skal være mere fleksibel, dynamisk og inddragende. Det krav stilles til socialområdet, men de kan ikke gøre det alene, I skal med”, sagde Idamarie Leth Svendsen.

Her fremhævede hun, at undersøgelser viser, at udsatte børn ikke oplever at blive tilstrækkeligt inddraget i deres sagsbehandling, og at børn i forebyggende indsatser faktisk føler sig mindre inddraget end dem, som er anbragt.

Men Barnets Lov er kompleks. Der er mange konsekvenslove, og det kan være svært at have overblik over. 

"Man kan sige, at Barnets Lov ikke er for børn", fortalte Idamaria Leth Svendsen og anbefalede, at fagprofessionelle bruger den guide til personalet i dagtilbud og grundskoler, som Social- og boligstyrelsen har udgivet.

Inddrag til børnene

En af de ting, som er ændret med Barnets Lov er, at børn helt ned til 10 år har mulighed for at få mere indflydelse på sin egen situation. 

Det betyder, at blandt andre lærere skal have en større opmærksomhed på, hvordan de udtrykker sig, når de beskriver udsatte børn. Lærerne skal i højere grad hjælpe børnene med at udtrykke sig, når det kommer til bekymringerne om børnenes trivsel.

Idamarie Leth Svendsen pegede på pigen Mitra, som har deltaget i P1 i 2022, hvor hun fortalte om, hvordan det var at søge aktindsigt i sin egen sag som 14-årig.

”Jeg synes egentligt, man skulle inddrage børn meget mere. Det er jo trods alt dem, de skriver om. Så de ved måske også bedst”, lød det fra Mitra, som opfordrer pædagogisk personale til at tage eleverne med, når de skriver til myndigheder. ”Sådan at man kan genkende sig selv. Så det ikke kun bliver pædagogernes syn. Det er meget vigtigt”.

Handler om at blive set som sig selv

Idamarie Leth Svendsen understregede, at det ikke er så let, som det lyder.

”Det at udtrykke sig handler om at blive set som sig selv. Man skal bruge forskellige former til forskellige børn. Det kræver meget fokus og meget tid, som politikere skal sørge for, at personalet har”, sagde Idamarie Leth Svendsen. 

”Man kan ikke bare inddrage børn, uden at de ved, hvad det handler om. De skal vide, hvad formålet er, og hvad konteksten er. Og så har børn også ret til ikke at udtale sig. Til at tie”.

Idamarie Leth Svendsen understregede, at pædagogisk personale har et stort kendskab til de udsatte børn.

”I kan bringe jeres kendskab til barnet i spil. Jeres relation til barnet har det sociale område ikke”, sagde hun og kom med en opfordring. 

”I skal rådgive om støtte og handle på jeres bekymringer – og det kræver underretninger”.

Vær bevidst om det skriftlige sprog om børn

En ting er måden at snakke med og om barnet på, men det er også meget vigtigt at være bevidst om, hvordan man skriver om barnet.

”Vi skal skrive ned, når vi har talt med barnet. Vi skal skrive statusudtalelser. Det er bindende, og det bliver stående, og de unge søger aktindsigt”, forklarede Idamarie Leth Svendsen.

Hun anbefaler fagprofessionelle at læse bogen: Blikke fra dem du skriver om” af Mette Larsen, som giver en række gode råd om, hvordan man skriver i børnesager. 

Guide: Sådan skriver man i børnesager

”Vi må skrive med barnet på skulderen”, sagde hun og henviste til, at mange føler, at der skriftligt bliver tegnet et meget negativt billede uden, der bliver beskrevet, hvorfor børnene er, som de er.

”En af de store udfordringer er at være klar over, hvem der er afsenderen af det skrevne, og hvem der er modtageren. Det er en udfordring at undgå vurderinger i beskrivelserne, undgå fagjargon, som man ikke kan forstå. Hvis man har fagtermer i det man skriver om et barn, så skal man forklare dem. Man skal skrive til børn – ikke om dem”, sagde Idamarie Leht Svendsen.

Hun opfordrer til, at lærere og andet pædagogisk personale bruger de brevskabeloner til Barnets Lov, som Social – og Boligstyrelse har udformet til fagprofessionelle.