Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Selv om LOS - Landsforeningen af Opholdssteder, Botilbud og Skolebehandlingstilbud ikke er en egentlig arbejdsgiverforening, forsøgte foreningen og DLF for syv-otte år siden at indgå en tiltrædelsesaftale, som Los kunne anbefale sine medlemmer.
"Vi var meget langt i processen, men LC kunne ikke acceptere den ønskede ændring om 'matrikelbunden' egentid, så lærerne i højere grad skulle være på skoletilbuddet. Derfor stoppede DLF forhandlingerne", fortæller Geert Jørgensen, der er direktør i Los.
Nu er han parat til at prøve igen.
"Vi har medlemmer, som har tegnet overenskomst med de lokale lærerkredse, så lad os se på mulighederne for at lave overenskomster til glæde for skolerne og medlemmerne af DLF", siger direktøren.
Underlagt stram styring af det offentlige
På et regionalt møde om de små medlemsgrupper i DLF for nylig fortalte konsulent Allan Sørensen fra DLF, at lærere på opholdssteder ofte arbejder på vilkår som i det vilde vesten.
Det billede kan Geert Jørgensen ikke genkende.
"Vi er ikke bekendt med, at udtrykket 'det vilde vesten' er et helt entydigt begreb, men mange danner sig formentligt hurtigt nogle klare billeder ud fra oplevelser med John Wayne og andre skuespillere, som bruger det meste af tiden på at skyde 'the bad guys' og derefter forsøger at etablere en mere lovlydig og retskaffen verden. Vi opfatter det pædagogiske og administrative arbejde på opholdsstederne som absolut kompetent og helt i overensstemmelse med gældende lovgivning", siger Geert Jørgensen.
Han peger på, at både skolebehandlingstilbuddene og opholdsstedernes interne skoler er underlagt en stram styring af det offentlige, både økonomisk, administrativt og pædagogisk.
"Den offentlige bevågenhed betyder, at det, der foregår, er meget langt fra det vilde vesten. I Los arbejder vi med akkreditering som kvalitetsudvikling og kvalitetssikring, og de første skoletilbud er allerede blevet akkrediteret", siger Geert Jørgensen.
Mange opholdssteder mangler egenkapital
De driftsmæssige vilkår gør det svært for private skoletilbud at indgå overenskomster på samme vilkår som kommunale skoletilbud, påpeger Geert Jørgensen. Blandt andet er kommunerne kun indstillet på at indgå kontrakter, hvor de kan sige en plads for et barn op med en måneds varsel.
"Det enkelte skoletilbud skal have en ret stor egenkapital for at kunne indgå en overenskomst, der giver lærerne et opsigelsesvarsel på tre måneder eller mere. Vi arbejder på at få skolerne til at sætte penge af i deres budgetter, så de kan bygge en egenkapital op, men det kræver, at kommunerne spiller med", siger Geert Jørgensen.
På det regionale møde i Vejle understregede Allan Sørensen fra DLF, at opholdsstedernes lærere ansættes på individuelle vilkår. Alle regler for samarbejdet skal derfor skrives ind i ansættelsesbrevet, for eksempel løn, pension, arbejdstid, den sjette ferieuge, barselsvilkår og opsigelsesvilkår.
Det ser Geert Jørgensen ikke noget odiøst i.
"Alle private virksomheder er underlagt ansættelsesbevisloven, som beskriver, hvilke oplysninger arbejdsgiveren skal give lønmodtageren om ansættelsesforholdet. En overenskomst er typisk mere detaljeret og ligger ofte ud over, hvad love og bekendtgørelser siger. Men der er ikke noget til hinder for, at der i ansættelseskontrakten kan aftales endog meget ordentlige arbejdsvilkår, og også bliver det", siger Geert Jørgensen..
Omkring ferie og pension erkender han, at der er forskellige måder at gøre det på, men igen er der tale om oplysninger, der klart skal fremgå af ansættelseskontrakten.
"Som der står i artiklen med Allan Sørensen: God rådgivning er vigtig, og så må det være op til den enkelte at afgøre, hvor man ønsker at arbejde".
Ingen problemer med at tiltrække ansøgere
Manglen på lærere er det bedste argument for, at opholdsstederne skal tilbyde ordentlige arbejdsvilkår, mener Allan Sørensen. Men Los oplever ikke, at de har problemer med at rekruttere kvalificerede lærere. Heller ikke de steder, hvor ansættelsesvilkårene adskiller sig mest fra vilkårene i det offentlige.
"Der er stor søgning til at undervise udsatte unge. Det er yderst sjældent, vi hører om steder, der har ansat helt nyuddannet undervisningspersonale. Tværtimod. Vi kan derfor ikke genkende Allan Sørensens udsagn om, at det ofte er nyuddannede lærere, opholdsstederne vil ansætte", siger Geert Jørgensen.
De sager, der lander på Allan Sørensens bord, handler typisk om afsked på grund af samarbejdsproblemer, manglende lønregulering, pensionsbidrag og feriepenge samt konkurser.
"Samarbejdsproblemerne stikker ofte så dybt, at nogle fyrede sværger hævn og opretter et nyt opholdsted tæt på deres gamle arbejdsplads for at få arbejdsgiveren til at gå fallit", sagde Allan Sørensen på mødet i Vejle.
Sådan oplever Gert Jørgensen ikke situationen.
"Generelt er vores medlemmer dynamiske iværksættere med et stort, socialt hjerte, men også med værdier, holdninger og etik. Men som i alle dynamiske organisationer er der veje, der må skilles, og ansatte, der vælger at blive ledere og eventuelt selvstændige. Det sker også blandt vores medlemmer, uden begrundelsen har noget med hævn at gøre. Hævn er sjældent et godt motiv for at etablere sin egen virksomhed", siger direktøren.