"Der er ikke, som for de andre fag, tale om rent faglige ændringer, men om politiske ændringer i fagets værdiggrundlag og i didaktikken". Sådan lyder meldingen fra Dorte Lange, der er formand for det skole- og uddannelsespolitiske udvalg i Danmarks Lærerforening og har siddet i styregruppen i forbindelse med arbejdet med de nye Fælles Mål.

Ordene "kronologi" og "kronologisk" bruges syv gange i de nye slut- og trinmål for undervisningen - de er kun brugt tre gange i de gældende mål. Allerede i "formålsparagraffen" ses ændringerne tydeligt. I dag lyder den:

Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. Det sker ved at fremme deres indsigt i, at mennesker er historieskabte såvel som historieskabende.

I de nye mål hedder det:

Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. Undervisningen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og historie, jf. folkeskolelovens formålsbestemmelse.

At fjerne elementet om aktiv deltagelse i et demokratisk samfund er i direkte modstrid med folkeskolelovens formål, mener Dorte Lange. Hun protesterer også over, at eleverne ikke længere skal lære, at de selv er historieskabende - dermed mister man mister det element, som skal medvirke til at gøre de unge til ansvarlige medborgere, som er bevidste om, at deres valg har betydning for andre.

"Jeg kan godt være bekymret på, at fokus på kronologi betydere, at eleverne lærer mindre historie. Mindre børn har ikke den tidsfornemmelse, og derfor arbejder man som lærer på at give børnene en historiebevidsthed og gøre historien interesssant og nærværende for dem", siger Dorte Lange.

Formanden for Foreningen af Lærere i historie og samfundsfag Lene Rasmussen har siddet med i arbejdsgruppen om de fælles mål, ligesom hun sad med i den ekspertgruppe, der gik forud.

"Jeg tænkte selvfølgelig over, om jeg ville være med, men jeg valgt at prøve at påvirke tingene, så meget jeg kunne, indefra. Og i forhold til, hvor vi kunne være endt, er det blevet tåleligt", mener Lene Rasmussen.

En af de diskussioner, der har fyldt i udvalget, er om eleverne skal lære om historiske begivenheder i kronologisk rækkefølge, så man starter i de mindste klasser med at lære om oldtiden og så bevæger sig op mod nutiden:

"Jeg tror ikke på, at børn lærer kronologien bedre at af lære tingene i kronologisk rækkefølge", siger Lene Rasmussen, som også er bekymret for, om den historiske kanon kommer til at fylde mere end de 25 procent af undervisningstiden, den er tiltænkt.