Anmeldelse

Gorilla

Klik for at skrive manchettekst.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Gorillaen er altid et spændende dyr at læse om, måske især fordi den ligner os mennesker så meget, som den gør. En gorilla er i besiddelse af enorme kræfter og kunne let dræbe selv store og endog farlige dyr. I stedet er de meget fredelige planteædere, der ikke kunne finde på at gøre nogen fortræd, medmindre naturligvis at det bliver opfattet som en trussel.

At gorillaen er truet, hersker der vist ingen tvivl om. Den mest truede art er bjerggorillaerne, som Dian Fossey kæmpede så bravt for. Det gælder om at bevare gorillaernes levesteder samt beskytte dem for krybskytter. Desværre for gorillaerne lever de alle kun i Afrika, hvor størstedelen af befolkningen har meget andet at tænke på end dyrebeskyttelse. Vi kan desværre ikke gøre så meget andet end at bakke op om de forskellige tiltag, der har til formål at beskytte gorillaerne, så gorillaerne ikke ender med at blive et dyr, man kun kan få at se i zoologiske haver.

Fra start til slut er bogen meget logisk opbygget, startende med først en beskrivelse af gorillaen for derefter at følge gorillaens liv fra fødsel til død. Små faktabokse ledsager teksten og er hele tiden med til at bevare læserens overblik. Bogen er skrevet i et letlæseligt sprog, der gør bogen velegnet til natur/teknikundervisningen på mellemtrinnet. Masser af gode billeder og illustrationer gør indholdet meget overskueligt for læseren. Bagest i bogen en ordliste med specielle/svære ord samt henvisninger dels til øvrig litteratur, dels til internetadresser, hvor man kan få mere at vide. Bogens stærke side er dens logiske opbygning samt det letlæselige sprog, den er skrevet i. Det er på samme tid også dens svage side, da den hurtigt bliver for nem og overfladisk for de ældre børn. Her kan henvisningerne bagest i bogen være til hjælp.