Ture i zoologisk have, en flagermuskoloni i mormors sommerhus og naturoplevelser i alle afskygninger.

Når elever kommer i skole, har de en masse holdninger, viden, oplevelser og erfaringer med i rygsækken, når det kommer til natur, teknologi og sundhed.

Alt det kaldes med et fint ord Science-kapital i et nyt storstilet projekt fra Vive, der for første gang skal kortlægge danske børn og unges naturvidenskabelige bagage, og hvordan den bringes i spil i naturfagsundervisningen.

Projektet har akronymet SCOPE, og den første delrapport er lige udkommet.

Den har til mål at etablere en såkaldt baseline, som forskerne kan sammenligne med over de næste 10 år, hvor projektet løber.

”Vi har en formodning om, at elevernes science-kapital har betydning for både uddannelsesvalg, men også elevernes evne til at navigere i en verden, hvor samtaler om teknologi, klima og natur formentlig kommer til at fylde endnu mere i fremtiden”, siger projektudviklingschef i Vive Hanne Søndergaard Pedersen.

Har masser af science-kapital med hjemmefra

En lignende undersøgelse har været gennemført i England. Og der er ganske stor forskel på den naturfagsbagage, danske kontra engelske børn kommer i skole med.

Rapporten peger på, at danske elever har masser af science-kapital med hjemmefra i form af naturfaglig dannelse - ikke uddannelse, som det ofte er tilfældet i England.

”I de danske familier, vi har været ude i, er der et helt andet fokus. Det handler om at opleve naturen, ikke at blive klar til næste fysikprøve”, siger Hanne Søndergaard Pedersen.

Til gengæld konkluderer rapporten også, at elevernes science-kapital kun i begrænset omfang bliver bragt i spil i skolen. 

”Det kan være lidt svært at få omsat den dannelse til noget, man kan bruge ind i en skolekontekst. Og også den anden vej: Eleverne har lidt svært ved at se, hvad de skal bruge det de lærer i skolen til”, siger Hanne Søndergaard Pedersen.

Hun understreger, at den første måling er en baseline-måling, og at forskerne vil kunne komme et spadestik dybere, efterhånden som flere målinger kommer til over de næste 10 år.

”Men vi sidder i hvert fald tilbage med et indtryk af, at der er nok er et potentiale i at få bygget bro mellem skolen og elevernes hverdag”, siger hun.

Lærerne følger Fælles Mål

Som led i projektet er lærerne blevet spurgt, hvor meget undersøgende og problembaserede tilgange fylder i deres undervisning.

Konklusionen er, at naturfagsundervisningen ofte er lærerstyret og sigter mod at efterprøve snarere end at undersøge.

”Vi kan ikke på baggrund af baseline-rapporten sige så meget om selve undervisningen. Vi kan heller ikke lave koblingen mellem typer af undervisning og science-kapital. Det er noget af det, vi skal kigge nærmere på senere i projektet”, siger Hanne Søndergaard Pedersen og tilføjer:

”Men man ved jo fra andre undersøgelser, at undersøgende undervisning kræver visse rammer og resurser. Og der er meget, man skal nå i naturfagsundervisningen. Vi er helt klar over, at naturfagslærerne gerne vil. Men vi kan i hvert fald konstatere, at de selv siger, det ikke fylder så meget”.

Naturfagslærerne er også blevet spurgt, hvad de tre vigtigste formål med deres naturfagsundervisning er.

Både i 3., 6. og 9. klasse er det, at eleverne skal tilegne sig naturvidenskabelige kompetencer, blandt topscorerne.

I 3. klasse er der fra lærerne desuden særligt fokus på, at de skal kunne bruge det lærte i deres hverdag, og at de skal lære at handle miljømæssigt ansvarligt.

I 6. klasse er fokus flyttet til, at eleverne skal lære de naturvidenskabelige metoder, og at de skal tilegne sig naturvidenskabelige kompetencer, de kan bruge senere i deres uddannelses- og arbejdsliv.

I 9. klasse er fokus særligt på, at eleverne skal kunne tage stilling til samfundsmæssige udfordringer med naturfagligt islæt, og at de skal kunne handle miljømæssigt forsvarligt.

Dermed flytter fokus sig i løbet af skolegangen fra elevernes nære hverdag til deres videre uddannelse og det omkringliggende samfund. Helt i tråd med Fælles Mål for fagene, konkluderer rapporten.

”Det er i tråd med målene i faget og vigtige formål. Men der går muligvis noget tabt, når man ikke får lavet broen mellem naturfagsundervisningen og elevernes liv uden for skolen”, siger Hanne Søndergaard Pedersen.

Kigger man på, hvor mange lærere, der svarer, at de inddrager samfundsmæssige problemstillinger inddrages i undervisningen, stiger procentandelen fra 52 procent i 3. klasse til 71 procent i 6. klasse og 79 procent i 9. klasse.

Andelen af lærere, der tager afsæt i emner og spørgsmål, der fylder i elevernes hverdag, ligger stabilt omkring 36-38 procent.

Topscoreren på alle tre klassetrin er, at læreren gennemgår det faglige indhold for eleverne med 80 procent i 3. klasse, 82 procent i 6. klasse og 86 procent i 9. klasse.

Socioøkonomi gør ingen forskel

Elevernes egne beskrivelser af, hvad det vil sige at være dygtig i naturfag, er, at man er stille, tager noter og helst ved noget i forvejen, lyder det i rapporten.

Den peger desuden på, at eleverne ofte har svært ved at lave forbindelsen mellem undervisningen og deres liv uden for klasseværelset.

Undersøgelsen viser, at der stort set ikke er forskel på drenge og pigers science-kapital. Til gengæld tyder undersøgelsen på, at flere drenge end piger har en stærk science-identitet, hvor de kan se sig selv i naturvidenskab.

Drengene vurderer også i gennemsnit deres egne kompetencer højere, end pigerne gør, selvom piger generelt klarer sig lige så godt, hvis ikke bedre, i naturfagene end drengene.

Rapporten konkluderer, at ej heller elevernes socioøkonomiske baggrund har den store betydning for deres science-kapital.

Det skorter til gengæld ikke på undersøgelser, der viser, at forældrenes uddannelsesbaggrund og indkomst har en stor betydning for elevernes naturfaglige resultater i skolen.

”Vi ved, at socio-økonomi har kæmpe betydning for, hvordan man klarer sig i skolen. Så vi havde en formodning om, at det også slår igennem i science-kapital. Men det gør det ikke i nævneværdigt omfang, og det er overraskende”, siger Hanne Søndergaard Pedersen og tilføjer:

”Derfor kan der også være nogle af de elever, man ikke per refleks tænker har meget science-kapital med hjemmefra, der faktisk har det, men den ser bare anderledes ud. Det er svært at konkludere så meget på det nu. Men det bliver interessant at se, når vi måler igen, om der danner sig nogle mønstre”.

SCOPE-projektet gennemføres af Vive i samarbejde med Københavns Universitet, Københavns Professionshøjskole, Via University College og Det nationale naturfagscenter Astra. Det er støttet af Villum Fonden og Novo Nordisk Fonden.

Undersøgelsen er gennemført som spørgeskemaundersøgelse blandt 19.525 elever, 5.135 lærere og 995 lærere. Der er desuden lavet feltarbejde på fem skoler og gennemført kvalitative interview med 75 elever.