Døgnanbragte børn tager en fuld afgangsprøve
For første gang har Hjortholm Kostskole haft ti elever til fuld afgangsprøve efter 9. klasse. Det nytter at døgnanbringe børn, mener skolelederen, der er bekymret for, at omsorgssvigtede børn nu også svigtes af de økonomisk pressede kommuner.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Eleverne på Hjortholm Kostskole mellem Næstved og Slagelse har været udsat for voldsomme omsorgssvigt. Nogle har været misbrugt seksuelt, andre har været udsat for vold, og andre igen har været overladt til sig selv fra en tidlig alder, nogle helt fra de var et år eller to. Nogle af dem har tillige ADHD. Eleverne har haft en meget omskiftelig skolegang, inden de kom til kostskolen.
For tre år siden var der en debat om, at døgnanbragte børn ikke blev undervist i folkeskolens fagrække og efter Fælles Mål, men at der var for meget socialpædagogik på skolerne. Det fik Hjortholm Kostskole til at sadle om, og det er den første klasse i overbygningen, der har kørt efter skolens nye linje, der nu har været til afgangsprøve.
"Selv om vores børn har fået at vide på deres tidligere skoler, at de aldrig ville få en afgangsprøve, så har alle vores 9. klasseelever været til afgangsprøve i lighed med deres 'kammerater' i den almindelige folkeskole", fortæller skoleleder Jimmy Adler Thomsen.
Eleverne har indhentet to-tre år
De ti elever har klaret afgangsprøverne som andre elever: Der er delt karakterer ud fra 00 til 12.
"Nogle vil beskrive vores elever som uunderviselige. De har haft meget omskiftelige skoleforløb, og nogle af dem har ikke gået i skole i lange perioder, nogen helt op til flere år. Man på trods af, at eleverne fagligt set ikke er alderssvarende, når de flytter ind på skolen, og skal indhente to-tre klassetrin og de samtidig forbinder skole med nederlag, så går de rent faktisk i skole her hver dag og modtager en undervisning der svarer til den i folkeskolen", siger Jimmy Adler Thomsen
Det, der gør en forskel, er i høj grad, at læreren møder eleverne på en anerkendende måde, og at eleverne møder pædagoger og lærere, som insisterer på, at det skal gå eleverne godt.
"Vi har også et godt samarbejde med de anbringende kommuner og børnenes forældre, men den afgørende forskel er især, at vores elever får mulighed for at bo på skolen, så de kan få støtte hele døgnet", siger Jimmy Adler Thomsen.
Eleverne har brug for et break fra nærmiljøet
KL og regeringen har indgået en aftale om kommunernes økonomi, som betyder, at færre elever skal skilles ud til dyre specialiserede tilbud. I stedet skal eleverne inkluderes i den normale undervisning.
Jimmy Adler Thomsen er enig i, at inklusion og løsninger i nærmiljøet kan være rigtig godt - for nogen.
"Vores elever har absolut brug for et break fra omsorgssvigtene i deres nærmiljø. Det er vigtigt for kommunerne at kunne styre økonomien, men meget tyder på, at den påtænkte organisering på ingen måde tilgodeser behovene for støtte til netop de børn, som lever med de største vanskeligheder. Kommunerne er så økonomisk pressede, at de kan komme til at træffe beslutninger ud fra økonomiske hensyn frem barnets behov, når de skal afgøre, om et barn skal anbringes eller ej", siger han.
Mange kommuner revurderer deres anbringelser for at se, om de kan trække børnene hjem til billigere tilbud. Men det er ikke for at redde sin skole, at skolelederen reagerer.
"Det gør jeg, fordi vi gør en forskel. Eleverne lærer noget, når de er et sted, hvor de kan få ro på og mod på livet. Et af resultaterne er, at de kan tage en fuld afgangsprøve", siger Jimmy Adler Thomsen.