2.300 skoleledere samlet: “AI banker på døren til skolen. Hvis vi vil leve op til vores ansvar, åbner vi den”

Gør jeres egne erfaringer med kunstig intelligens.

Gør AI til et fælles anliggende for alle på skolen.

Lav en klar strategi for anvendelse af AI, som både lærere, elever og ikke mindst forældre forstår.

Og sidst men ikke mindst: Sørg for, at alle børn får mulighed for at lære om kunstig intelligens.

Sådan lød de fire konkrete råd fra professor ved Aarhus Universitet og leder af Det Nationale Videncenter for Teknologiforståelse Ole Sejer Iversen til 2.300 skoleledere fra hele landet, da han torsdag holdt oplæg ved Skolelederforeningens årsmøde i Odense.

Det overordnede tema for årets konference er kunstig intelligens i skolen. Og Ole Sejer Iversen var klar i spyttet. Det er skolelederne, der skal sætte retning for brugen af den.

"For den kommer ind i folkeskolen. Den står og banker på fordøren. Og hvis vi som skole vil være vores ansvar bekendt, som det er beskrevet i folkeskolens formål, skal vi åbne døren med både nysgerrighed, begejstring, men bestemt også med en vis reservation", sagde han.

Forinden havde deltagerne klappet den nye formand for foreningen Dorte Andreas ind på posten og taget afsked med den afgående Claus Hjortdal og fået en lynindførelse i generativ AI af professor Anders Søgaard.

Og så overtog Ole Sejer Iversen talerstolen for at fortælle om muligheder og udfordringer ved at besvare den insisterende banken på døren og lukke den kunstige intelligens ind i skolen.

Han startede med at understrege, at der er forskel på, hvad kunstig intelligens kan, og hvad vi som mennesker skal tillade den at gøre.

"Og det er her, I kommer ind i billedet. Det er her, der skal sættes retning", lød det fra professoren.

Skil diskussionerne ad

Ole Sejer Iversen opfordrede de forsamlede skoleledere til først og fremmest sætte en ramme op for diskussionen om kunstig intelligens i skolen. Lige nu er den nemlig blandet sammen med andre dagsordner, mener han.

"Der er forskel på at lære noget med teknologi og at lære noget om teknologi. Kunstig intelligens vil i fremtiden både præge måden vi underviser på, men også øge behovet for, at eleverne lærer om it", sagde han.

På samme måde ser han gerne, at der sættes hegn op mellem den verserende diskussion om skærme i skolen og diskussionen om kunstig intelligens.

"De to ting hænger ikke nødvendigvis sammen. At begynde at eksperimentere med kunstig intelligens betyder ikke, at skærmtiden eksploderer. Kunstig intelligens kommer ind på så mange måder, at man faktisk kan arbejde meget mere blandet med analoge og digitale resurser", lød det.

Endelig er det vigtigt, at diskussionen om kunstig intelligens i skolen tager udgangspunkt i de pædagogiske visioner, den enkelte skole har.

"Indfør aldrig kunstig intelligens for den kunstige intelligens' egen skyld. Lad samtalen starte i det didaktiske, pædagogiske arbejde", sagde Ole Sejer Iversen.

Man skal også lære at fravælge teknologien

Han understregede, at det vil være meget forskelligt, hvilken ballast eleverne får med hjemmefra til at forstå, hvad kunstig intelligens er, og hvilke samfundsmæssige konsekvenser den har. Derfor er det en opgave for folkeskolen, påpegede professoren.

"I hvert fald hvis vi vil stå fast på, at skolen skal være for alle børn og dyrke åndsfrihed, ligeværdighed og demokrati", sagde han.

Det betyder for det første, at eleverne bør have en grundlæggende forståelse af, hvordan kunstig intelligens virker.

"Dermed forstår man nemlig også dens begrænsninger", sagde Ole Sejer Iversen.

For det andet bør eleverne kunne anvende kunstig intelligens til at få "meningsfuld output i forskellige kontekster", pointerede han:

"Kunstig intelligens bliver i fremtiden en måde at erkende verden på. Den tillader os at tilgå en faglighed, vi ikke havde før, og blive klogere".

"Men man skal også kunne vurdere, hvornår kunstig intelligens er den bedste teknologi at anvende, og hvornår vi som mennesker selv skal løse opgaven. Man skal altså både kunne lave et valg og et fravalg af teknologien".

Endelig bør eleverne i skolen lære et sprog for, hvad kunstig intelligens har af betydning for mennesker og natur, sagde Ole Sejer Iversen:

"Det vil være mit bud på en fremtidig folkeskole med kunstig intelligens, der er rodfæstet i en dansk dannelsestradition".

Elever tillægger AI menneskelige egenskaber

Og hvor meget ved danske elever så for nuværende om kunstig intelligens? Det vides ikke, for det er ikke undersøgt.

Men det er det i Finland, hvor 82 procent af eleverne i 5. og 6. klasse ikke mener, de forstår hvad AI er, pointerede Ole Sejer Iversen:

"De forstår ikke teknologien bag og misforstår blandt andet, at kunstig intelligens ikke har menneskelige kompetencer. Eller at den er en slags vidensorakel. Det viser, at der er et stort behov for, at folkeskolen påtager sig opgaven at give dem kompetencer til at forstå teknologien og at vælge den fra, når den ikke er nødvendig".

Ved at inddrage kunstig intelligens i lærernes forberedelse og i undervisningen kan man til gengæld differentiere den og åbne den op for flere elever.

"Den kan præsentere viden på flere måder og øge deltagelsesmulighederne for børn, der lærer på andre måder end flertallet. Og det giver elever, der har brug for det, nye muligheder for at forberede sig inden undervisningen", lød det fra Ole Sejer Iversen, der tilføjede:

"Så hvis I åbner døren for AI, kan det understøtte undervisningsmiljøerne og måske endda de pædagogiske og didaktiske versioner, I har for jeres skole".

Pas på A- og B-hold

Ud over at rykke ved undervisningen i digitale kompetencer og understøtte undervisningsmiljøet, vil kunstig intelligens også skubbe til faglighederne, pointerede Ole Sejer Iversen.

Og det betyder, at der vil være endnu større konsekvenser, hvis ikke man lærer at anvende og forstå dem, pointerede han:

"Så mit vigtigste budskab til jer er: Gør hvad I kan, kære skoleledere, for at undgå at skabe et digitalt A- og B-hold. Sørg for, at jeres skole tager vare på alle børn og giver dem samme forudsætninger ved at introducere dem alle til teknologiens muligheder".

Og så er der udfordringerne. For de er der bestemt også, understregede Ole Sejer Iversen.

For det første er der absolut ingen garanti for, at de oplysninger, man får af en kunstig intelligens, er korrekte. For det andet er kunstig intelligens ekstremt energikrævende.

Desuden må det ikke være sådan, at teknologien lærer for eleverne og ikke med dem, pointerede Ole Sejer Iversen:

"Altså det, nogle vil kalde for snyd. Jeg vil sige, det er en pædagogisk udfordring at introducere teknologien på en så ansvarlig måde, at både elever, forældre og lærere er enige om, at man har den rigtige praksis. Så man har et rum præget af tillid og ikke mistillid".

Og endelig pointerede han, at der fortsat mangler retningslinjer for, hvordan man bruger kunstig intelligens i den danske uddannelsesverden.

"Jeg forestiller mig ikke, at AI i skolen udelukkende er et anliggende for jer som skoleledere. Det skal vi arbejde med som nation. Og det er man godt i gang med i mange andre lande", sagde han.

"Det er også i Undervisningsministeriet, de skal arbejde med de spørgsmål, jeg har stillet her, og angive nogle retningslinjer for, hvordan I kan komme videre".

"I dag er vi hovedsaglig nået til at diskutere, hvordan vi undgår, at eleverne snyder med kunstig intelligens, og det er også rigtig vigtigt".

"Men vi mangler at diskutere og finde svar på, hvordan kunstig intelligens kan forbedre den eksisterende undervisning. Og lur mig, om vi ikke også kan bruge den til at gentænke den?"