Der er stor forskel på, hvordan skoler tager imod musikere. Jesper Vinther har spillet skolekoncerter i 15 år og kommer her med en række gode råd.

Sådan tager skolen godt imod musikere

Lad læreren være kontaktpersonen, brug det materiale, som skolen får på forhånd, og sørg for at eleverne kommer roligt ind til koncerten. Sådan lyder tre gode råd til lærerne fra musiker Jesper Vinther, som har spillet skolekoncerter i 15 år.

Publiceret

LEVENDE MUSIK I SKOLEN

I 2017 er det 25 år siden, at LevendeMusik i Skolen begyndte at arrangere skolekoncerter. Jubilæet blevfejret under festivalen Musik i Tide, hvor lærere, skoler ogkommuner får mulighed for at se smagsprøver på årets skolekoncerterog få mulighed for at deltage i workshops og en konference. LevendeMusik i skolen står bag cirka 2200 skolekoncerter om året og haromkring 120 musikgrupper tilknyttet. Phønix er en af demusikgrupper, som er tilknyttet ordningen. 

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

50-60 gange om året tjekker bandet Phønix ind på en skole i Danmark og giver eleverne et skud dansk folkemusik. Det er meget forskelligt, hvordan skolerne tager imod musik-gæsterne, fortæller harmonikaspiller i bandet Jesper Vinther. Først og fremmest understreger han, at skolerne tager godt imod musikerne. 

"De er glade for, at der kommer musik ud på skolerne. Og de ved godt, at der er læring i det, og det ikke bare er underholdning, vi kommer med", siger Jesper Vinther. 

1. Brug materialerne

Men han kunne godt tænke sig, at flere lærere brugte nogle af de materialer, som skolerne får tilsendt, inden musikerne kommer på skolen. 

"Det er vel cirka halvdelen eller lidt under, der har brugt materialet i undervisningen op til koncerten. Men det gør en kæmpeforskel, hvis eleverne har hørt vores musk og de har arbejdet med viser eller tegnet på forhånd". 

"Vi har også en rimsang, hvor vi har en skabelon, og eleverne er med til at rime. Hvis de har forberedt sig fungerer det rigtig godt. Men vi kan klare begge dele. Forberedelsen giver bare en ekstra dimension. Det bliver sjovere for elevernem og vi kan starte på et lidt højere niveau", siger Jesper Vinther.

 

2. Kontaktpersonen bør være til stede på skolen

Bandet er begyndt at kontakte skolerne i forvejen, så de er sikre på, at de har læst det brev, hvor der står, hvad de behøver i forhold til lokale, stole og gulvet. 

"Det tjekker vi op. Og så er det vigtigt, at den person, vi har talt med, er der. Det giver en hel anden ro. Og det kan godt være sektretæren eller pedellen, men det er bedst, hvis det er den, som har arbejdet med klassen, som har en pædagogisk tilgang til koncerten og som ved, om materialet er blevet brugt på forhånd". 

3. Gør eleverne klar til at gå ind til koncerten

Et sidste råd til lærerne er, at de samler eleverne og sikrer, at mobiltelefoner er slukket, og at eleverne er samlet og kommer roligt ind til koncerten. 

"Det ved lærerne godt, men nogle gange, så glemmer de, at eleverne måske ikke ved det". 

4. Slå klokken fra

Og så er der også et sidste råd til skolen. 

"Det er rigtig godt, hvis det er muligt at slå klokken fra, mens der er koncert. For når den ringer, så giver det uro. Så tænker de straks - går jeg nu glip af mit frikvater", siger Jesper Vinther.