Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Langt de fleste af os forbinder fødselsdag med fejring. Men de seneste par år, og særligt de seneste uger, har medierne kunne fortælle om børn og unge, der giver hinanden fødselsdagstæsk.

Helt kort beskrevet bliver en fødselar overfaldet og får tæsk i det antal sekunder, som vedkommende fylder år. Fænomenet er internationalt og kaldes på engelsk for Birthday Beats eller Birthday Beating. 

Tæskene kan både være i den bløde ende i form af tjat eller tumlen, eller være så grove, at der er tale om deciderede fjendtlige overfald.

Fødselsdagstæsk kan også have karakter af et overgangs- eller optagelsesritual: Den, som får fødselsdagstæsk, bliver samtidig indlemmet i gruppen og er nu selv berettiget til at være med, når den næste fødselar skal have tæsk.

Rituel vold kender vi andre steder fra, for eksempel i banden MS13, hvor man optages, hvis man overlever 13 sekunders tæsk. Også på universiteter og colleges i f.eks. Storbritannien, USA og Indien kendes til rituel vold, der her går under betegnelsen fraternity hazing.

Sanktioner stopper ikke vold og krænkelser

Det sidste stykke tid har vi oplevet, at forældre og lærere flere og flere steder i landet råber op om utrygge og ubehagelige episoder på folkeskolerne. 

Her beskriver forældrene både krænkelser, mobning og fødselsdagstæsk som problematikker, der ikke er blevet taget hånd om. 

I den forbindelse har blandt andet undervisningsminister Mattias Tesfaye været ude og foreslå, at skærpe skolernes ordensreglement. Problemet er, at vi ved fra forskningen, at straffe og sanktioner ikke virker på den lange bane.

Men vi ved også, at mange skoler oplever at stå uden egentlige handlemuligheder. Vi ser historier om, at børn og forældre svigtes, at sager ikke tages alvorligt, ikke bliver hensigtsmæssigt håndteret og i nogle tilfælde kan fortsætte i årevis. Det er ikke godt nok.

Giv lærerne kompetencer og tid

Et modsvar til krænkelser, mobning og vold er Restorativ Praksis, som er stort i udlandet, men relativt ukendt herhjemme.

Restorativ Praksis indeholder en stribe pædagogiske redskaber til at understøtte børns og unges fællesskaber. Det kunne blandt andet være fællesskabsopbyggende eller problemløsende cirkelsamtaler, hvor lærere og elever forholder sig til temaer og spørgsmål i relation til fællesskabet, og hvor alle elever har mulighed for at byde ind med et svar. Men i værktøjskassen er også specifikke og mere indgribende og genoprettende redskaber såsom konfliktcoaching, mægling, stormøde og ungedomstol.

Restorativ Praksis viser meget lovende resultater i lande som New Zealand, Ungarn og England og de første få erfaringer hjemmefra er også positive.

Der er dog stadig en helt grundlæggende udfordring: Skolernes medarbejdere har ikke tilstrækkelig tid i deres ugeskemaer til at arbejde pædagogisk. 

Når man som lærer har over 25 lektioners undervisning om ugen og et i øvrigt stramt fokus på mål, test og eksaminer, så er der ikke tid til at arbejde med elevernes personlige og sociale samspil. 

Betingelserne for det pædagogiske arbejde med trivsel og fællesskab har for ringe vilkår. Så selvom lærere og pædagoger blev uddannet til at arbejde med restorativ praksis, ville det ikke gøre en forskel, før der ændres på lærernes arbejdstidsorganisering. 

Sagerne, som dem vi har set i medierne, kan i langt de fleste tilfælde håndteres pædagogisk, men der er brug for - fra politisk hold - at gøre dette arbejde muligt.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk