Siden 20. juni har de 40 lærere på Gimle Oppveksttun Skole i Bergen samt fem tillidsvalgte fra Utdanningsforbundet i Bergen været i strejke, men i resten af Norge åbner skolerne som normalt i dag, selvom lærerne er lønkonflikt med kommunerne.

Skolestart med lærerstrejke i Norge: Mærkes kun i én by

Ifølge de norske lærerorganisationer har lærerne haltet lønmæssigt efter de øvrige kommunalt ansatte de seneste seks år, og derfor har de norske lærerorganisationer været i strejke siden juni. I praksis mærkes strejken dog kun på nogle få skoler i landets næststørste by, Bergen.

Publiceret

I dag åbner de norske skoler efter sommerferien. Men på Gimle Oppveksttun Skole i Bergen må en del af eleverne blive hjemme, og dem, der kan komme i skole, må komme i hold på forskellige tidspunkter. Her har 40 af skolens 62 lærere nemlig været i strejke siden 20. juni. Også på et par andre skoler i Bergen er nogle få lærere i strejke, men i resten af Norge mærker elever og forældre foreløbig ikke noget til, at tre norske lærerforeninger er i konflikt med de kommunale arbejdsgivere. Men det kommer de til, hvis kommunerne ikke vender tilbage til forhandlingsbordet og har penge med, lover fagforeningerne.

Strejken handler om løn. Ifølge lærerorganisationerne har lærernes lønudvikling haltet bagefter de øvrige kommunalt ansattes seks år i træk. Det er formanden for den største lærerorganisation Utdanningsforbundet Steffen Handal, der har forhandlet overenskomst i foråret for de kommunalt ansatte. Og han var også tilfreds med resultatet for alle andre end sine egne medlemmer, lærerne. Det lykkedes også at nå til enighed med Oslo Kommune, men de øvrige norske kommuner ville ikke lægge flere penge på bordet. Ifølge kommuneorganisationen KS har man strakt sig til det yderste af, hvad mange kommuner har råd til. Problemet med at rekruttere og fastholde medarbejdere er størst i sundhedssektoren, hvor der skal skaffes bemanding hele døgnet, og derfor er den sektor blevet prioriteret lønmæssigt, men de kommunale arbejdsgivere mener også, at lærergruppen er blevet tilgodeset.

"Politikerne må forstå, at skal de satse på eleverne, må de satse på lærerne. Det gør de ikke nu", sagde formand for Utdanningsforbundet Steffen Handal, da han besøgte de strejkende lærere i Bergen, fremgår det af forbundets hjemmeside. "Regeringen og landets politikere har store ambitioner for skolen. Men samtidig går ansøgertallene til lærerstudierne ned. Erfarne lærere forsvinder fra faget. Derfor bør de samme politikere give KS klar besked om, at det ikke går an at nedprioritere lærerne år efter år. Lønnen må op! Først da vil skolen kunne beholde og rekruttere gode lærere i de kommende år".

De tre strejkende fagforeninger, Utdanningsforbundet, Norsk Lektorlag og Skolenes Landsforbund, har altså foreløbig valgt kun at udtage ganske få lærere til strejke, men er klar til at trappe op. På onsdag den 17. breder strejken sig ud over Bergen, når Norsk Lektorlag sender 20 medlemmer i strejke på ungdomsuddannelsen i Ås syd for Oslo.

Forsker: Svær at vinde for lærerne

Men forsker i social- og arbejdsmarkedsforskningsinstituttet Fafo Kristine Nergaard er pessimistisk på lærernes vegne:

"Jeg tror ikke, der kommer flere penge på bordet", siger hun til det norske lærermedie Utdanningsnytt.no

"Strejken i 2014 vandt lærerne, men dengang strejkede de for et princip, som kun gjaldt dem, nemlig arbejdstiden. Nu er det løn, og hvis lærerne får mere, har de tre andre hovedorganisationer genforhandlingsret og kan kræve det samme. Det er derfor meget utænkeligt for KS at give lærerne det, de vil have", siger hun og forventer derfor, at strejken kan komme til at vare længe.

Utdanningsforbundet dækker de strejkende læreres løntab 100 procent, så en optrapning af strejken kan tære hårdt på strejkekassen. Og det er kun, hvis der er "fare for liv og helse", at staten kan gribe ind og sætte et lønnævn til at afgøre sagen. Alternativt kan lærerne selv bede om at få nedsat et lønnævn, påpeger forskeren.

Powered by Labrador CMS