Forsker vil have skoleledere til at være dydige sandhedssøgere

Dydsmønster – hvem gider dog være sådan et? Det lyder som den kedelige pige i klassen, der sladrer, når de andre elever har planlagt at hejse lærerens cykel op i flagstangen og generelt bare ødelægger de andres sjov.

Men den new zealandske skoleforsker Viviane Robinson har kastet sin kærlighed på Aristoteles' dydsbegreb og synes, at alle skoleleder bør gøre det samme.

Ordene ’dyd’ og ’dydig’ har fået nogle helt forkerte konnotationer på dansk, og det skyldes - i hvert fald delvist - at vi her i landet har interesseret os for lidt for dydsetik og i stedet brugt vores krudt på pligt- og nytteetik.

Det skal der lavet om på, mener professor Viviane Robinson, som er kendt i store dele af (skole)verdenen for sin forskning i især skoleledelse.

Hun har med sin seneste bog undersøgt, hvilke dyder den gode skoleleder bør besidde eller arbejde på at udvikle.

Og det handler hverken om at være from eller kysk:

”Jeg mente, at det var tid til at skrive om karaktertræk, der er ønskværdige hos en leder. Hvad er den rigtige motivation for en leder, og hvornår gør lederen ting af de rigtige grunde?”, fortæller Viviane Robinson om baggrunden for sin nye bog.

”Det ledte mig til dydsetikken, som jeg måtte lære temmelig meget om for at kunne skrive bogen. Det, jeg fandt tiltrækkende ved Aristoteles dydsbegreb er, at det er meget praktisk. På den måde er dyder noget helt andet end ’værdier’. Skoler og skoleledere bruger meget tid på at formulere værdier – skolen mission og vision – men de værdier bliver ikke nødvendigvis afspejlet i de relevante dyder, som er en del af lederens karakter og som ses i handlingerne”.

På spørgsmålet om dyder så er værdier, der rent faktisk bliver handlet på, svarer Robinson:

”Det er en måde at se det på, men man kan godt komme til sine dyder uden at lave en masse arbejde på sine værdier”.

En værdig motivation

For Vivian Robinson handler det i høj grad om hendes store forventninger til den gode skoleleder.

Forventningerne skal være store, for skolelederens arbejde er vigtigt for både enkeltpersoner og for fællesskabet.

”Lederens arbejde er dybest set at gøre eleverne klar til livet på visse områder. Så hvilken slags person vil vi gerne have vores ledere til at være? Hvilke dyder skal lederen have for at være den person?”, spørger hun retorisk.

”Dyder skal passe til rollen som leder. Det er derfor, jeg taler en del i bogen om ’formål’. Hvad er skolens formål? Hvilket arbejde skal ledere og lærere udføre for at opfylde det formål, og hvilke dyder har de brug for for at lave det arbejde?”

Ikke mindst lederens motivation for at lede er vigtig, understreger hun:

”Er det en værdig motivation? Vil du lede for at tjene andre, eller handler det om, at du vil tjene flere penge, eller er det for at komme væk fra undervisningen? Den leder, som vil være i rampelyset, blive venner med lokalpolitikerne, være den store kanon, har ikke en god motivation for at være i sit job”.

En skole er ikke en dagligvarebutik

Hun er stor tilhænger af, at skolens ledere selv har en baggrund som lærer eller i hvert fald erfaring med undervisningssektoren, inden de påtager sig lederrollen.

”Det er meget anderledes at lede en skole end en dagligvarebutik. Uddannelse som område har et bestemt vidensgrundlag, og din troværdighed som leder og din evne til at hjælpe andre afhænger af, at du har den relevante ekspertise", siger Vivian Robinson.

Ifølge forskeren er det vigtigt, at skolelederne har et godt indblik i, hvad deres lærere laver.

"Du skal vide en masse om det arbejde, dit personale laver. Uden den viden kan du ikke vide, om arbejdet bliver gjort godt. Du kan kigge på data og se, om elevernes resultater er, som du ønsker, men du ved ikke hvorfor. Du kan ikke diagnosticere vanskelighederne, hvis der var nogen, og du ville ikke kunne tilbyde ret meget hjælp – ud over at sige: 'Sørg for at få nogle bedre resultater i løbet af året’".

Analytisk, lyttende, modig, kreativ…

Men hvilke dyder er det så en skoleleder skal have – eller forsøge at kultivere ifølge Viviane Robinson?

”For det første skal ledere være i stand til at overkomme de det, der forhindrer skolen i at opnå sit formål. Det kræver især problemløsning. Så den gruppe af dyder kan vi kalde problemløsningsdyder”, siger hun.

”Det handler om at være analytisk, strategisk, kunne prioritere og holde fokus på det, man har prioriteret og arbejde evidensbaseret. Det er også vigtigt at kunne analysere sig frem til de underliggende årsager til de problemer, man støder på, så man ikke kun laver brandslukning i en uendelighed, men går til problemets rod”, forklarer forskeren.

Det kræver igen, at man har en forståelse for, hvornår der skal sættes spørgsmålstegn ved ens forudindtagede meninger.

Man skal være villig til at søge sandheden og revidere sine holdninger, understreger hun.

Derudover skal lederen have forståelse for at problemløsning i en skole næsten altid er en proces, som kræver samarbejde.

”Ledere har brug for en masse interpersonelle dyder, kunne lytte, være respektfuld og forstående overfor sine lærere og at være modig, for ledere, der vil forandre, er til er nødt til at forstyrre status quo”, siger hun.

Dydighed kan læres

Dydig, modig, sandhedssøgende – Viviane Robinson har høje krav til skoleledere. Men der er også trøst at hente, hvis man ikke besidder alle dyderne fra dag ét.

”Jeg ville ikke have skrevet bogen, hvis jeg ikke troede på, at dyder kan læres”, understreger hun.

”Det kan være svært. Der er dyder, jeg har prøvet at lære mig selv i 40 år. Men det er vores stræben efter at være dydig, der er vigtig. Det handler om at kunne reflektere – hvorfor var jeg frustreret i den situation, hvorfor behandlede jeg ikke den ansatte så godt, som jeg ville – og så blive bedre, eventuelt gennem coaching eller mentoring".

"Man bliver bedre ved at forstå dyderne ved at se andre udleve dem – eller ikke udleve dem – og ved at øve sig”, siger hun.