”Det er sgu godt gået”.

Så bramfrit lyder det fra uddannelseschef på professionshøjskolen UCL og formand for læreruddannelsens ledernetværk Søren Smedegaard, når man spørger ham om, hvordan skolernes praktiklærere, praktikkoordinatorer og undervisere på læreruddannelsen har håndteret det første halve år med en ny læreruddannelse. En læreruddannelse, hvor ikke mindst skolernes opgave som meduddannere af de lærerstuderende i langt højere grad end tidligere er i fokus.

UCL har netop haft 450 studerende til den nye førsteårsprøve, hvor praktiklærere og -koordinatorer deltager som medeksaminatorer.

”De tager den opgave på sig. Det er en anden opgave end tidligere. Der er nogle, der har prøvet det, i den praktik vi har haft på den uddannelse, vi er i gang med at udfase, men det er en anden måde at gå til det på. Det er i meget store træk gået rigtig, rigtig godt”, siger han.

Han understreger, at den nye læreruddannelses betydning for skolerne ikke bare en lille justering, og at praktiklærerne og koordinatorerne har fået en ny rolle.

”Det er en markant anderledes måde at arbejde med praktik på. De tager det til sig. Det vil jeg meget gerne rose dem for”.

Kræver samarbejde

Skolerne har altid i en vis grad været meduddannere af lærerstuderende, men praktik integreret i fagene og udstrakt praktik på første og anden årgang kræver et meget tættere samarbejde mellem skolerne og uddannelserne, understreger Søren Smedegaard.

”Tidligere var det meget de studerendes ansvar at bære viden, erfaring, teori og praksis fra denne ene arena til den anden – fra uddannelsen til skolen og tilbage igen. Det skal de stadig, men nu bliver det i langt højere grad i et samarbejde med vores undervisere og praktiklærerne”, siger Søren Smedegaard. ”Det fordrer, at vi skaber nogle rammer, hvor underviserne kan mødes med praktiklærerne og planlægge rammerne for praktikken på skolen og undervisningen på uddannelsen”.

Med den nye praktik er der kommet andre opgaver både til læreruddannelserne og til skolerne. Men mens der er afsat midler til det på læreruddannelserne, så er det ikke alle steder, at det er tilfældet på skolerne. Selv om opgaven er større, så oplever Søren Smedegaard en meget stor velvilje fra skolernes side.

Praktikken afregnes gennem taxametersystemet hvor taksterne er fastlagt fra central politisk hold. I forbindelse med den nye læreruddannelse er der afsat 125 mio. til professionshøjskolerne, mens kommunernes nye opgaver med blandt andet mere praktik, øget praksissamarbejde med uddannelsen og uddannelse af praktiklærere, finansieres indenfor rammerne af bloktilskuddet svarende til 75 mio. kr. årligt, forklarer Søren Smedegaard.

Problemet er bare, at mange steder har kommunerne ikke formået at finde ekstra penge til praktikken på skolerne, fordi de afsatte midler er brugt til andre ting på skolerne. Alligevel oplever Søren Smedegaard en stor opbakning. Han fornemmer, at både kommuner og skoleledere føler, at de ekstra resurser, skolerne bruger på praktikken er en investering i fremtiden.

”Det er en investering i at få de lærere, man gerne vil rekruttere. Så selv om det kan koste noget på den korte bane, så er man meget opmærksom på, at man kan vinde noget på den lange bane”, lyder hans oplevelse.

Investér i efteruddannelse

Han mener dog ligesom de lærerstuderende, DLF og Praktiklærerforeningen, at den nye læreruddannelse kræver, at der bliver øremærket penge til efteruddannelse af praktiklærere og -koordinatorer.

”Det er afgørende for, at den nye læreruddannelse lykkes, at der er uddannede praktiklærere. Der er for få uddannede praktiklærere i dag. Vi prøver at finde ud af, hvordan vi kan lave uddannelsestilbud til praktiklærere og praktikkordinatorer, som bliver mere fleksible at gå til, men samtidig holder ambitionerne høje”, siger han og understreger, at et tredages kursus ikke kan gøre det ud for faktisk uddannelse.

”Men der kan være andre måder end et klassisk modul langt kursus på 10 etcs point, som ofte kræver vikardækning. Det er vi ved at undersøge”, siger han. ”Vi kan godt se forskel på de skoler, der har uddannede praktiklærere og praktikkoordinatorer, og de skoler der ikke har”.

Praktikvejleder og koordinator på Lindevangskolen på Frederiksberg Martin Langdal Topf har på folkeskolen.dk/praktik gjort opmærksom på, at han mener, at man skal prioritere at efteruddanne praktikkoordinatorer og vejledere i stedet for praktiklærere.

Søren Smedegaard forstår godt argumentet, men han mener, at alle bør uddannes.

”Jeg er ikke enig i præmissen. Ambitionen er, at alle dem, der har med studerende at gøre i praktik skal uddannes til netop den opgave. Vi er nødt skabe muligheden for det. Det kræver økonomi og en mere realistisk tilrettelæggelse af uddannelsen. Det kan lade sig gøre, men vi skal naturligvis have tålmodighed – uden at slække på de overordnede ambitioner”.