”Med de erfaringer, vi har gjort os fra det første og det andet studieår, så oplever jeg det som rigtigt positivt, at vi har fået den integrerede praktik, hvor de studerende er hos os en gang om ugen”.

Sådan lyder det fra praktikvejleder og koordinator på Lindevangskolen på Frederiksberg Martin Langdal Topf.

Han understreger, at der er tale om to roller, som ofte er hos den samme person. Praktikkoordinatoren står for den administrative del af praktikken, mens vejlederen vejleder både de studerende og praktiklærerne. Ofte ender de to roller hos samme person, ligesom det er tilfældet for Martin Langdal Topf.

Han er fortaler for, at det primært er praktikkoordinatorer og vejledere, som bliver uddannet til den nye læreruddannelse og ikke praktiklærerne.

”Den øgede arbejdsbyrde og opkvalificeringen skal ske hos praktikkoordinator og praktikvejleder. Det koster 6000 per mand at opkvalificere til opgaven. Skolerne har ikke råd til at sende fire lærere afsted hvert andet år”, siger han.

Praktik er blevet en større opgave

Han peger på, at praktikken på skolerne er blevet en væsentlig større opgave med den nye læreruddannelse.

”De studerende kommer længere tid i praktik, og den udstrakte praktik, som man har på første og andet studieår, er en større arbejdsopgave end 'blokpraktik'. Så det helt store spørgsmål er, hvem, der skal bære den øgede arbejdsopgave. Det skal vi som praktikkoordinatorer”, mener Martin Langdal Topf.

”Det er mig, der som koordinator sammen med ledelsen finder ud af, hvilke lærere, der skal være praktiklærere. Vi vælger selvfølgelig nogle, der har det faglige og pædagogiske overskud, men de skal ikke have særlige kvalifikationer. Det er min oplevelse, at man godt kan gøre det på den måde”.

Han står selv for en opstart med de kommende praktiklærere, og så bliver de sendt på en temadag på professionshøjskolen.

”Når de kommer tilbage til os, siger mange, at de ikke have behøvet at være sendt afsted. For vi har klædt dem på til opgaven. Men der er kæmpe forskel fra skole til skole. Der er nogle, som ikke engang kender de studerendes skemaer, og så er det svært”.

Derfor er hans opfordring, at skolerne sikrer, at praktikvejleder/koordinator får praktikvejlederuddannelsen, samt at de har ordentlig tid til opgaven, så de kan hjælpe og støtte praktiklærerne.

Ny uddannelse kræver opkvalificering

Martin Langdal Topf skal ikke have studerende til førsteårsprøven før næste år, så derfor har han endnu ikke sat sig ind i alle aspekter af den ny læreruddannelse, som de studerende skal bedømmes på til prøven.

Men han føler, at han har tiden til løbende at sætte sig ind i den nye uddannelse og de forventninger, som er fra professionshøjskolen, og han føler også, at der er et godt og rimeligt tæt samarbejde mellem ham og læreruddannelsen.

”Det er meget forskelligt, hvor meget tid man har til det fra skole til skole. På vores skole har vi relativ god tid til opgaven. Professionshøjskolen er gode til at klæde os på, og har vi spørgsmål, så ringer vi. Det kører rimeligt godt”, siger han.