”Vi har en ambition om, at skolerne over tid får en meget større og mere ligeværdig rolle i uddannelsen af lærerne, så professionshøjskoler og folkeskoler reelt bliver meduddannere sammen
”Vi har en ambition om, at skolerne over tid får en meget større og mere ligeværdig rolle i uddannelsen af lærerne, så professionshøjskoler og folkeskoler reelt bliver meduddannere sammen", siger Camilla Wang.

Forhandlingerne om læreruddannelsen går endelig i gang

I dag starter politiske forhandlinger om en ny læreruddannelse på baggrund af de anbefalinger, politikerne fik overbragt tilbage i november. Danske Professionshøjskoler håber på en aftale til september.

Publiceret Senest opdateret

De politiske forhandlinger om en ny læreruddannelse går nu langt om længe i dag i gang. Det glæder forkvinde for Danske Professionshøjskoler Camilla Wang.

”Det er dejligt, at forhandlingerne nu kommer i gang. Vi krydser fingre for, at der ligger en aftale omkring start september. Det vil vi virkelig være glade for”, siger hun til folkeskolen.dk.

På sidste uges Folkemødet på Bornholm sagde uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S), at han håber, at en ny læreruddannelse vi stå klar til studiestart næste år.

Det forventes, at forhandlinger vil tage udgangspunkt i de anbefalinger ministeren fik overbragt fra udviklingsgruppen i november sidste år.

Oplever opbakning til hovedtrækkene

Siden udviklingsgruppen, som ud over Danske Professionshøjskoler består af Lærerstuderendes Landskreds, Danmarks Lærerforening, og KL overleverede sine anbefalinger, har gruppen haft teamamøder med forligskredsen om læreruddannelsen.

Her har Camilla Wang fået en fornemmelse af, at forligskredsen i store træk bakker op om gruppens anbefalinger.

”Jeg har oplevet en anerkendelse og en opbakning til hovedtrækkene, men der er selvfølgelig hjørner og elementer, som partierne er særligt optagede af og måske også kunne have nogle ønsker og holdninger til at lave nogle justeringer af”, siger hun.

Hvad er vigtigst for jer, at politikerne holder fast i af jeres anbefalinger?

”Det er især tre elementer, vi mener, det er særligt vigtigt, at politikerne holder fast i”, siger hun.

”Uddannelsen har brug for en ny og udvidet formålsparagraf, der løsner de mange detaljerede mål, så underviserne får plads til at folde uddannelsen ud på de fagligt bedste måder. Det skal også give mulighed for, at man over tid bedre kan justere i uddannelsen, så den hænger sammen med folkeskolens og tidens udvikling, uden man hver gang skal lave en ny bekendtgørelse”.

Derudover peger Camilla Wang på, at det er vigtigt at komme af med den udskældte modulopbygning, så det bliver muligt at skabe et uddannelsesforløb for de studerende med progression. Og så skal praktikken styrkes.

”Vi anbefaler en forøgelse fra 30 til 40 ECTS-point, og at praktikken bliver bedre integreret, så vores undervisere og folkeskolelærerne arbejder tættere sammen om den studerende, og at den studerende får mere et vekslende forløb mellem at være ude på en skole og på uddannelsen”.

LL ønsker overgangsordning

Selvom det forventes, at der går et år, før en ny læreruddannelse kan optage sine første studerende, kan de nye studerende, der starter efter sommerferien, se frem til at få flere timer end de nuværende studerende, fortæller Camilla Wang.

”Vi har fået en halv bevilling i år af de ekstra penge, der er blevet sat af til at styrke uddannelsen. De penge vil gå til at øge antallet af timer, selvom løftet ikke bliver markant”.

Forperson for de lærerstuderende Caroline Holdflod Nørgaard glæder sig også over, at forhandlingerne læreruddannelsen langt om længe går i gang.

Hun mener, at det er vigtigt, at politikerne bliver enige om at lave en aftale, der sikrer, at de studerende, som starter på læreruddannelsen efter sommerferien, er sikret at overgå til den nye læreruddannelse, når den efter planen er klar om et år.

”Der er brug for, at der bliver lavet en overgangsordning, så de ved, at de kan se frem til at overgå til en stærkere læreruddannelse. Det skal ikke komme dem til skade, at der ikke er landet en politisk aftale endnu”, siger hun.

Til Ritzau siger uddannelses- og forskningsministeren, at ambitionen er, at de politiske forhandlinger skal ende ud i aftalen, der giver ”flere timer, mere praktik, så uddannelsen bliver rettet mere mod praksis og det fag, man skal ud at udøve som lærer”.

På den seneste finanslov blev der afsat 125 millioner kroner ekstra til læreruddannelsen hvert år fra 2023 til 2025.

Powered by Labrador CMS