Helt ’nye’ lærerstuderende på første semester har fra dette skoleår indtaget de danske folkeskoler. De kommer nemlig i praktik på en skole en dag om ugen, kort efter at de er startet på læreruddannelsen og skal også til en førsteårsprøve. 

Allerede ved overenskomstforhandlingerne i 2021 stillede både lærernes og kommunernes forhandlere krav om en ny praktikaftale, siden er der kommet en ny læreruddannelse, og nu er det lykkes forhandlerne at blive enige om en moderniseret version af praktikaftalen, der beskriver vilkår og aflønning for lærere, der har opgaver i forbindelse med lærerstuderendes praktik.

Enklere praktikaftale

Hvor lærerne hidtil er blevet aflønnet med et tillæg for de timer, hvor de lærerstuderende deltog i lærerens undervisning, bliver de fra 1. august i år som udgangspunkt aflønnet med et tillæg per praktikgruppe per praktikforløb.

Kommunernes topforhandler, formand for KL’s Løn og Personaleudvalg, Michael Ziegler er glad for aftalen.

”Det er er en vigtig aftale, hvor man også kigger på at gå over til faste tillæg og mindre timetælleri. Aftalen er vigtig, fordi den støtter op om den nye læreruddannelse og kan være med til at reducere praksischokket, som nogle nye lærere oplever, når de begynder på deres første job”, siger han.

Formand for Praktiklærerforeningen Solveig Hovgaard Andreasen er glad for den enklere praktikaftale.

”Den ligner meget det forslag, som vi kom med forud for forhandlingerne. Det er godt, at der er faste tillæg”, siger hun.

Formand for DLF’s overenskomstudvalg Morten Refskov er sikker på, at den nye praktikaftale understøtter den ny læreruddannelse.

OK24

Ny læreroverenskomst klar: 150 mio. årligt til efteruddannelse

”Den skal medvirke til, at vi får mere klarhed og tydelighed om ansvaret på skolerne. Men også ansvarsfordelingen mellem professionshøjskolerne, skolen, kredsen og kommunen. Det er kompliceret, og vi har givet vores bedste bud”, siger Morten Refskov.

Bekymring for finansiering af praktikken

Praktikaftalen er udgiftsneutral. Det vil sige, at der ikke er brugt penge, som var afsat til specielle krav på lærernes område ved overenskomstforhandlingerne.

Kommunernes og lærernes forhandlere har sammen beregnet hvor mange penge der skulle bruges til aflønning efter den gamle aftale. Det er den sum, der er brugt til den nye.

Når de lærerstuderende er i praktik, har skolerne en række udgifter. Kommunerne modtager et beløb fra professionshøjskolerne via det såkaldte refusionstaxameter, og det beløb er for lavt til at dække alle udgifterne i forbindelse med de lærerstuderendes praktik. Derfor er det op til skoler og kommuner tage højde for udgiften med at have lærerstuderende, når de lægger deres budgetter for det kommende skoleår.

Solveig Hovgaard Andreasen håber, at kommunerne påtager sig ansvaret og afsætter tilstrækkelige midler til aflønning af praktiklærere.

”Bekymringen går for vores vedkommende mest på, at det - stadig - er skolerne, der skal være med til at finansiere en pålagt opgave, fordi kommunerne ikke tager ansvar. Mange skoler skal finde penge på skolens budget til at løfte en praktikopgave, som de er blevet pålagt. Det bliver vi udfordret af – også fremover”, siger Solveig Hovgaard.

Morten Refskov understreger, at finansieringen ikke er del af overenskomsten. Han forstår dog godt Solveig Hovgaards bekymring – han har også oplevet, at der er kommuner, hvor der ikke er afsat penge til, at lærerstuderende skal længere tid i praktik fra dette skoleår. Men han er forhåbningsfuld. 

”Vores opfattelse er, at kommunerne nu tager opgaven på sig i meget højere grad”, siger Morten Refskov og tilføjer: "Men vi er generelt enormt bekymrede over den vigende finansiering af folkeskolen. Der udtrykkes på mange områder tårnhøje politiske ambitioner, som der ikke er økonomisk opbakning bag – også i forhold til praktikken".