Emil Honoré er født i 1998 – samme år som Robinson-ekspeditionen første gang løb over skærmen, og så længe han husker, har han drømt om at deltage i ekspeditionen.

”Jeg har set det hvert år. Jeg kan godt lide at prøve mig selv af fysisk, så det skulle prøves”, siger han.

I 2022 blev det en realitet, men det krævede mange krumspring at kunne udleve drømmen samtidig med, at han læste til lærer. 

Da han kom gennem nåleøjet til flere og flere castings begyndte bekymringerne at ramme ham. Kunne han deltage i Robinson-ekspeditionen uden at afbryde sit studie?

”Det var noget, der fyldte mine tanker rigtig meget. Jeg var nødt til at nævne det for mine undervisere. Men der var stor opbakning”, siger Emil Honoré.

Han læste til lærer som trainee på læreruddannelsen i Jelling. Det vil sige, at han samtidig med læreruddannelsen havde en 25 procent stilling på Fjordbakkeskolen i Taulov ved Fredericia.

”Jeg er ikke den største bogorm, så det var oplagt at tage traineeuddannelsen. Det er en fed kombination, selv om jeg nok vægtede arbejdet højere end skolen”.

Planlægning af uddannelsen

Da produktionsselskabet bag Robinson-ekspeditionen en dag meddelte ham, at han var udtaget til ekspeditionen, gik han i gang med et større planlægningsarbejde.

Han måtte kun fortælle om udvælgelsen til de nærmeste og nødvendigste. Så han valgte at dele det med en underviser på læreruddannelsen, som hjalp ham.

”Jeg gik glip af tre ugers undervisning. Og så måtte jeg bruge et eksamensforsøg på to af mine fag. Så havde jeg kun to forsøg tilbage, da jeg kom hjem. Det var min tredjeårs-eksamen. Men jeg havde en underviser, som jeg sparrede med”.

Det var samtidig nødvendigt at få lov af sin skoleleder til at tage fri.

”Dér var jeg heldig, at min leder var kæmpe robinsonfan. Han sagde: 'Du skal bare med. Du skal ud at vise, hvem du er'”, siger Emil Honoré og fortæller, at løsningen blev, at noget af hans undervisning blev omlagt, mens han fik orlov fra resten.

Savnet

Det var ikke sulten, manglen på en rigtig seng og hovedpude, de mange udfordringer, fattigdommen og plasten i havet, eller at det bliver mørkt kl. 17, og man ikke har en lommelygte. Det værste for Emil Honoré var savnet til familien og især kæresten Alberte.

Faktisk savnede han Alberte så meget, at han under udsendelsen skrev i sandet: ”Vil du gifte dig med mig, Alberte?”.

Deltagelsen i ekspeditionen betød, at Emil Honoré var væk fra familien, kæresten, skolen og læreruddannelsen i 51 dage. Han røg ud lige inden finalen.

”Jeg er en meget ligeud person, som siger tingene, som jeg føler dem. Og så var der en jury af deltagere, der var røget ud, der skulle sidde og bestemme, hvem der skulle i finalen, og der havde jeg nok været med til at få lidt for mange af dem ud”, siger han om sin exit fra programmet.

Da han kom hen til hotellet og for første gang åbnede sin telefon, myldrede det ind med beskeder.

”Alle fra studiet troede, at jeg var droppet ud. Underviserne havde ringet og bad mig kontakte dem. De skrev til mine forældre, og jeg havde en masse beskeder på itslearning”.

Eksaminerne

Da han kom tilbage, krævede det stor disciplin at indhente det forsømte.

”Kigger jeg i bakspejlet nu, er jeg kun glad for, at jeg gjorde det i dag. Det var en drøm, jeg har haft længe. Og jeg fik 7 og 10 i de eksaminer, så jeg klarede det jo”, siger Emil Honoré.

Mens han læste, klippede produktionsselskabet programmerne sammen. Da de blev sendt, fik Emil Honoré en helt ny form for opmærksomhed både på skolen og på uddannelsen.

”Jeg blev kastet ud i en kæmpe shitstorm, fordi jeg var med til at sende en ven hjem. Den blev klippet lidt hårdt. Og der var folk, der truede mig og min kæreste på livet", fortæller han. 

"Når jeg sad derhjemme på sofaen, var det ikke sjovt. Men på skolen var det helt ok. Jeg har aldrig oplevet negativ respons fra de mennesker, jeg møder i det virkelige liv. Kun positive ting. Mine klassekammerater ville pludselig have taget billeder sammen med mig. Det var lidt mærkeligt. Vi går jo i klasse sammen, og det har vi altid gjort”.

Grib mulighederne

Han holdt mund med alt, hvad der skete i programmet. Så kammerater og kæreste måtte tage det i det tempo, som produktionsselskabet havde besluttet, at begivenhederne skulle serveres i. 

Derfor så hun også først, at han havde friet, da bogstaverne i sandet blev vist på skærmen. I dag er de gift. 

Emil Honoré blev færdig med læreruddannelsen i sommer og arbejder som lærer fuldtid på Fjordbakkeskolen.

Han fortryder ikke et øjeblik, at han valgte at deltage i Robinson midt under sin uddannelse.

”Det har kostet meget. Men jeg fortryder ingenting”, siger han og kommer med et råd til andre, der ønsker at udleve store drømme, mens de læser til lærer.

”Man skal tænke på, at man kun er her en gang. Lige pludselig kan man ikke mere, eller tiden løber fra en. Jeg havde tanken om, at jeg skulle vente et år, men jeg kunne mærke, at det var nu, og det gik jo meget godt”.