”Det er en kæmpe sejr”, siger forperson for Lærerstuderendes Landskreds Anneline Larsen om den endelige bekendtgørelse til den nye læreruddannelse.

Efter at have set udkastet til en ny bekendtgørelse efterspurgte de studerende et større fokus på det lokale særpræg på læreruddannelserne.

Og det er der kommet, siger en stolt forperson.

”Vi kæmper hele tiden for, at hver enkelt læreruddannelse har fokus på det, som er særligt for den. Nu skal det skrives ind i studieordningerne".

"Det betyder, at det skal italesættes, hvad der er attraktivt, og hvilken kultur der kendetegner læreruddannelsesstedet. Når det er skrevet ned, kan studerende, undervisere og lokalsamfund bedre værne om og styrke særpræget”.

LL: Ændringen gør det ikke alene

Anneline Larsen understreger, at ordene i bekendtgørelsen ikke gør det alene. Tiltagene skal udmøntes lokalt, før det får betydning.

”Vi har en forventning om, at ledelserne på læreruddannelserne bliver mere forpligtede på at understøtte de initiativer, der tit ligger uden for undervisningen".

"Det kunne eksempelvis være fast morgensang. Det findes i Aalborg og Hjørring. I Aarhus laver de studerende Lærerbar, hvor de inviterer ledelsen til at stå bag baren. Det bidrager til et godt sammenhold blandt de lærerstuderende, men også til at skabe kontakt mellem ledelsen og de studerende på et meget stort campus ”.

De lærerstuderendes forperson fortæller, at det er op til uddannelsesudvalgene lokalt, hvordan man vil skrive det lokale særpræg ned. Og her er det positivt, at der er repræsentanter fra lokalsamfundet og fra DLF-kredse.

”Hvis vi gerne vil have lokalt forankrede læreruddannelser, er det vigtigt, at dem, som er omkring den lokale læreruddannelse, har samtaler om, hvad der er vigtigt ved at uddanne lærerstuderende her, og hvordan vi kan være med til at understøtte det lokalt”, siger Anneline Larsen.

En ekstern censor er sikret

Anneline Larsen glæder sig også over, at der er blevet sikret, at der skal deltage en ekstern censor ved professionsprøven, der erstatter praktikeksamen.

Tidligere var der tre praktikker og en eksamen efter hver praktik. De to sidste eksaminer var med en ekstern censor.

I den ny læreruddannelse er der fire praktikker og én samlende prøve – kaldet professionsprøven.

”I udkastet til bekendtgørelsen var der lagt op til, at det var en intern prøve med en underviser fra læreruddannelsen og en lærer fra praktikskolen. Men hvis man skal sikre kvaliteten på tværs af landet og de studerendes retssikkerhed, så kræver det ekstern censor ”, siger Anneline Larsen.

Ifølge de studerendes forperson har ændringen også en vigtig signalværdi.

”Det er med til at sende et signal om, hvor vigtig prøven er. Professionsprøven har mere praktisk karakter end de tidligere praktikprøver, og for os at se er det en af de vigtigste prøver i læreruddannelsen”.