I finanslovsaftalen for 2004 blev regeringen og Dansk Folkeparti enige om at afsætte 495 millioner til at styrke integrationen af it i folkeskolen (ITIF-projektet). 48 millioner gik til afholdelse af 11 projektkonkurrencer til udvikling af digitale læremidler til fagene dansk, natur/teknik, matematik, engelsk og billedkunst. Efter planen skulle skoler og kommuner efterfølgende købe abonnement på programmerne, men tre år efter projektets afslutning viser en aktindsigt i salgstallene, at der fortsat er mange elever, der aldrig har fået gavn af de store undervisningsprogrammer.

Ebbe Dam Nielsen er formand for Forlæggerforeningens undervisningssektion og direktør for Alinea, som står bag tre af de 11 programmer. Han medgiver, at udbredelsen af de digitale læremidler er langtfra tilfredsstillende.

»Vi har ikke fået det salg, som ministeriet og regeringen havde håbet på. Man har fået udviklet nogle gode produkter, men skoler og kommuner har ikke taget imod dem, og det er bestemt ikke tilfredsstillende i forhold til de resurser og den bevågenhed, der har været omkring ITIF-projektet«, siger han.

Hos Gyldendal er man heller ikke imponeret over salget af de digitale læremidler. Godt nok har salget af Gyldendals tre programmer været ganske højt i de første kvartaler, men det skyldes ifølge direktør i Gyldendal Uddannelse Mathias Bruun, at man har været nødt til at give en stor introduktionsrabat for det første år. Herefter er en pæn del af de skoler, der har taget imod tilbuddet, faldet fra.

»Vi er stolte af de produkter, vi har fået udviklet, men vi kan jo se, at salget af dem er ganske begrænset. Det hjælper heller ikke, at det efterhånden er tre år siden, de kom på gaden. De har ikke nyhedens interesse længere, og hvis man ikke har kastet sig over dem endnu, så er det jo spørgsmålet, om man som kommune eller skole nogensinde gør det«, siger Mathias Bruun.

Skolernes dårlige økonomi er en af forklaringerne på, at de digitale undervisningsmidler ikke sælger nævneværdigt på skolerne, påpeger formand for skolebibliotekarerne Carl Christian Rasmussen.

»Budgetterne til indkøb af læremidler er faldet over en årrække, og derfor sidder man på skolerne og skal vurdere, hvordan man skal prioritere. Dér tror jeg, at de digitale læremidler kommer i klemme«, siger han.

Leder af videnscenteret Læremiddel.dk Thomas Illum Hansen bekræfter, at skolerne mangler penge til indkøb af de digitale læremidler.

»Det er klart, at det er vanskeligt for skolerne at få økonomien til at slå til, og en større udbredelse af de digitale læremidler havde nok krævet, at man havde øremærket nogle midler direkte til investering i dem«, siger han og henviser til ITIF-projektets støtteform, som gav forlagene penge til udvikling af digitale læremidler uden at udvide købekraften på skolerne.

»Man havde også været mere sikker på at udvikle digitale læremidler, som skolerne ville investere i, hvis man havde øremærket midler til indkøb af digitale læremidler i stedet for at give forlagene penge til at udvikle læremidler ud fra bestemte kriterier«, siger han.

Den antagelse bekræfter Ebbe Dam Nielsen. Blandt andet derfor var Forlæggerforeningen i sin tid skeptisk over for ITIF-projektets støtteform.

»Som brancheforening har vi i forbindelse med ITIF-projektet sagt til ministeriet, at vi hellere så, at man sendte de 48 millioner ud på skolerne til øremærket indkøb af de digitale læremidler. Så skulle vi nok producere dem, og i stedet for 11 ville man så måske få 100 forskellige læremidler«, siger han.

Mathias Bruun mener ligeledes, at de digitale læremidler var nået ud til flere elever, hvis man havde valgt en anden støtteordning.

»Det er ikke, fordi vi skal klynke over, at der ikke er penge nok. Men hvis man nu har afsat nogle penge, så kommer der mere ud af at give dem til skolerne og øremærke dem til køb af digitale læremidler. Programmerne havde nok også været betydeligt mindre og lettere at få til at fungere i 2010«, siger han.

Begge forlagsdirektører henviser til en lignende støtteordning i 2005 og 2006 til indkøb af naturfagsbøger, hvor skolerne fik penge til indkøb af bøgerne.

»Der har aldrig været udgivet og indkøbt så meget nyt som netop de to år. Det fik virkelig sat skub i udviklingen af nye materialer og i skolernes indkøb, så skolerne i dag sidder med rigtig mange nye produkter«, forklarer Ebbe Dam Nielsen.

Opgaveformuleringens krav til omfanget af de digitale læremidler har ligeledes været uhensigtsmæssig, mener forlagsdirektørerne.

»Vores opdrag var at lave store grundbogslignende programmer, som gjorde, at eleverne igennem et helt år i faget kunne sidde med det digitale produkt. Men hvis vi selv skulle have valgt, så ville vi ikke have udviklet så store programmer«, siger Ebbe Dam Nielsen og uddyber:

»De er så komplekse, at du skal bruge rigtig meget tid på at finde ud af, hvad det er for et program, du er ved at købe, og hvad det kan«, forklarer han og bliver bekræftet af Carl Christian Rasmussen.

»Vi har nemt ved at overskue boglige materialer og undervisningssystemer, for det er vi jo vænnet til igennem årevis. Men vi har meget svært ved at dykke ned i nogle store undervisningsprogrammer og vurdere dem ordentligt«, siger han.

Ifølge Carl Christian Rasmussen er der desuden blevet skåret i den tid, skolebibliotekarerne har til at vurdere materialerne, før de køber, hvilket ikke gør vurderingen nemmere.

»Tidligere mødtes skolebibliotekarerne i kommunen og gennemgik materialerne for at finde ud af, om der var noget, de ville købe fælles. I dag er det oftest den enkelte skolebibliotekar, der vurderer, hvad der skal købes«.

At de store programmer kan skabe problemer i indkøbsfasen, bekræftes af professor og leder af forskningsprogrammet Medier og It i læringsperspektiv Birgitte Holm Sørensen.

»Det er jo et stort system, og der er meget at sætte sig ind i. Skolerne mangler i høj grad mulighed for at kunne gå ind og foretage en kritisk vurdering af et digitalt læremiddel, som du jo bliver nødt til at forholde dig til på en helt anden måde end til boglige læremidler«, siger hun og understreger, at det er vigtigt at få udviklet kriterier for, hvordan man vurderer digitale læremidler.

Ifølge forlagsdirektørerne er endnu en grund til den begrænsede interesse for de digitale læremidler skolernes mangel på velfungerende it-faciliteter.

»Vi har ikke en situation på skolerne, hvor man kan tilrettelægge en undervisning på tilstedeværelsen af computere til alle elever, og de fleste af produkterne kræver netop computere til alle elever«, siger Mathias Bruun.

Manglen på computere og velfungerende internetforbindelser kan afholde skolerne fra at købe de digitale læremidler, bekræfter Ebbe Dam Nielsen. Han mener dog fortsat, at langt flere skoler havde taget programmerne til sig, hvis der var blevet bevilget penge til indkøb af digitale læremidler.

»Så havde man brugt programmerne på trods af infrastruktur, og så havde man også fået det til at fungere. Det er jeg fuldstændig overbevist om«, siger han.

Thomas Illum Hansen peger på, at det går fremad med investering i it-udstyr i folkeskolen, men han understreger, at der skal mere til, hvis skolerne skal købe de digitale læremidler.

»Skolerne har i højere grad fået hardware som digitale tavler og nye computere, og det er jo rigtig godt for forudsætningerne for at bruge digitale læremidler. Det, der mangler nu, er penge til at investere i didaktisk designede læremidler, der kan støtte og udvikle brugen af it i fagene«. |

Aktindsigt

Producenterne, som deltager i ITIF-projektet, skal afrapportere til UNI-C om markedsføring og salg af de digitale læremidler. Folkeskolen har søgt aktindsigt i de tilgængelige salgstal, der løber fra 1. januar 2008 til 30. juni 2009. Producenten Semandus har haft stabilitetsproblemer med »Knudepunkt« og har på den baggrund valgt at trække det ud af salg, indtil problemerne er løst. De relativt høje salgstal for »Abc.dk«, »Globetrekking« og »Forskerland« skyldes ifølge direktør i Gyldendal Uddannelse Mathias Bruun blandt andet, at forlagene har været nødt til at give en stor introduktionsrabat. Han oplyser, at en pæn del af de skoler, der har taget imod introduktionstilbuddet, siden er faldet fra. Aktindsigten kan hentes på undervisere.dk

»It i folkeskolen«

»It i folkeskolen« (ITIF) er en del af regeringens handlingsplan for at hæve faglighed og kvalitet i folkeskolen gennem øget brug af it. Projektet løb fra 2004 til 2007 med et budget på 495 millioner kroner, hvoraf 48 millioner blev afsat til udvikling af digitale læremidler. Producenterne blev fundet efter 11 projektkonkurrencer, og der blev herefter indgået individuelle kontrakter. Tilskuddet til produktionen af hvert læremiddel lå på 1,5-4,75 millioner kroner forskelligt for fag og klassetrin.

»En større udbredelse af de digitale læremidler havde nok krævet, at man havde øremærket nogle midler direkte til investering i dem« Leder af videnscenteret Læremiddel.dk Thomas Illum Hansen»Vi er stolte af de produkter, vi har fået udviklet, men vi kan jo se, at salget af dem er ganske begrænset« direktør i Gyldendal Uddannelse Mathias Bruun