Er autentisk det nye mantra i skoledebatten, hvor vi skal være autentiske lærere, der arbejder under autentisk ledelse i et autentisk læringsrum?

Det er naturligvis tænkeligt, at det blot er endnu et hurra-ord, men er det mon ikke snarere således, at det i en tid præget af politiske hovsa-løsninger giver mening at fokusere på det troværdige og pålidelige?

Det er muligt at skabe en sammenhængende og meningsfuld skole - men det fordrer en ændret praksis. På baggrund af mange års personlige erfaringer med en anderledes struktur og planlægning af skolens hverdag samt en omfattende foredrags- og undervisningsvirksomhed mener vi, at tiden er inde til, at didaktikken kommer i højsædet. Det er muligt at ændre kursen for det kæmpe containerskib, som skolen jo er, men det kræver styrefart og omstillingsparathed hos alle implicerede parter.

På Holmegaardskolen i Fensmark ved Næstved har vi siden 1995 arbejdet ud fra principper, der muliggør en autentisk planlægning. Det betyder, at skemaerne kan ændres afhængig af undervisningens indhold. Periodeskemaer skal udleveres til eleverne i god tid, så møde- og sluttidspunkt er kendt. Disse ligger fast for elever i 0.-3. klasse, hvorimod 4.-9. klasse kan have undervisning frem til ottende lektion.

I en periode havde vi på skolen mulighed for at konvertere trekvart lærerstilling til vikartimer, som blev fordelt blandt lærerne efter behov. Disse timer blev brugt til at dække al planlagt fravær. Vi læste egne fag i egne klasser.

Er skolen i dag et spejlbillede af i går? Den måde, de fleste skolers hverdag er opbygget på med 45-minutters-lektioner og én lærer til én klasse i ét fag, er et historisk efterslæb fra industrisamfundet. Samfundet har ændret sig, hvorimod vores måde at drive skole på har holdt sig stort set uændret trods mangfoldige skolereformer. Resultatet er ofte, at frustrerede lærere og elever oplever en fragmenteret hverdag, manglende tid til fordybelse - en følelse af manglende helhed. Hvor blev glæden af? Måske er det tid til en omstrukturering af skolen.

Et autentisk læringsrum bygger på en forståelse af autenticitet som det pålidelige, troværdige og ægte. Det er vigtigt at understrege, at det ægte ikke skal ses som modsætning til noget uægte. Et autentisk læringsrum består, som vi ser det, af flere delelementer: undervisningen, klasserummet, planlægningen og det formulerede dannelses- og læringssyn.

En autentisk undervisning skal afspejle den verden, man lærer om, med hensyn til både form og indhold. Den skal opleves som vedkommende og sammenkoble elevernes personlige kompetencer med skolens dannelses- og læringssyn. Kun hvis undervisningen har relation til elevernes personlige hverdag uden for skolen, kan de engagere sig helhjertet i den, opfatte den som relevant og få en følelse af ejerskab til emner, de arbejder med.

Autenticitet i klasserummet ses i samværsformen og i arbejdet med det faglige indhold. Børnene er i en skole, hvor alt drejer sig om fællesskaber, både små og store. Klasserummet må afspejle, at disse fællesskaber hviler på et demokratisk grundlag. Dialog er en grundlæggende kvalitet og et mål, vi skal tilstræbe i samværet med andre. Vi ved, at læring er social og foregår i samspillet med andre - det skal klasserummet afspejle. Vi hører og ser os selv gennem den anden part i samspillet. Klasserummet er fuldt af individer, fuldt af stemmer, der gerne skulle høres og bringes i spil som en del af et værdifuldt potentiale i kundskabsopbygningen i klassen.

Det dialogiske vil altid være til stede i undervisningen. Muligheden ligger ligefor, det er bare om at gøre brug af den, men for at dialogen kan finde sted, er det nødvendigt, at der i klasserummet er en accept og respekt for hinanden. Ifølge flere teoretikere kan der ikke overføres mening fra et individ til et andet. Det er først i responsen, at forståelsen opstår. Det betyder, at læreren må stille spørgsmål, der skal andet og mere end bare give et facit.

Målet er at få eleven til at forstå, tolke og reflektere, samt at læreren signalerer vigtigheden af elevens rolle i samspillet og dermed læringsprocessen. Men også de skal behandles dialogisk, så eleverne får mulighed for at gøre dem til deres egne ved argumentets hjælp. Det drejer sig kort og godt om at få eleverne til at tænke videre selv - at bruge egne tankerækker og ikke lærerens. Reel dialog er det først, når læreren tager elevernes svar alvorligt og ser eleverne som værdifulde og nødvendige for kundskabsopbygningen i klassen.

En autentisk planlægning forudsætter, at pædagogiske og didaktiske overvejelser sætter dagsordenen, så eventuelle skematekniske begrænsninger ikke bliver styrende. Et bærende princip herfor er, at skolerne planlægger ud fra årsnormen. Overordnet set drejer det sig om teamdannelse og principper for teamsamarbejde. Først herefter kan den egentlige arbejdsfordeling påbegyndes. Denne bør tage udgangspunkt i de faglige og personlige resurser, der er til rådighed i lærergruppen, så sammensætningen omkring eleverne også er fagligt funderet. Det forudsætter en pædagogisk debat i hele lærergruppen såvel som i teamet for at afklare, hvem der har ansvaret for det enkelte fag eller delområder inden for faget. For at udnytte resurserne bedst muligt må hver enkelt lærer være bevidst om egne kompetencer og lærergruppen kende og bruge hinanden. Det betyder, at den enkelte lærer indgår som resurseperson inden for de områder, hvor han eller hun er fagligt velfunderet, og for eksempel holder kursusforløb i folkeviser eller billedanalyse.

I det autentiske læringsrum må vi forholde os til den måde, vi organiserer skolens hverdag på. Har klasserne et fast skema hele året, eller er det de pædagogiske overvejelser, der afgør, hvordan de enkelte dage ser ud?

En klasses skema skal afspejle det indhold, der er valgt i en given periode, og her får et godt teamsamarbejde betydning, da det er i teamet, selve planlægningen og skemalægningen foregår som et naturligt led i forberedelsen. Hvad er det, eleverne skal igennem i den kommende periode? Er det træning i de kulturtekniske færdigheder, eller er det længerevarende forløb med tid til fordybelse? Uanset hvad, må de didaktiske beslutninger afgøre den kommende periodes skema. Det betyder, at hverken lærere eller elever har ét fast skema gældende for hele året.

Et klart formuleret dannelses- og læringssyn kommer først. Hvis vi vil en skole, der er human og retfærdig, og hvor eleverne har medindflydelse; en skole, der giver mening og ruster eleverne til fremtiden; en skole, der giver dannelse, må dette fremgå tydeligt. Da en undervisning, der ikke er sig det bagvedliggende dannelsessyn bevidst, er meningsløs, må udgangspunktet nødvendigvis være, at den enkelte skole formulerer et dannelses- og læringssyn, der skal gælde for netop den skole. Det er vigtigt at holde sig for øje, at dette dannelses- og læringssyn ikke er en statisk størrelse, da skolen er foranderlig og helst skulle være i konstant udvikling. Det må derfor jævnligt tages op til debat.

Alle vore handlinger afspejler et værdisæt, og vores holdning til, hvad det vil sige at lære noget, bestemmer, hvordan undervisningen tilrettelægges.

Det er muligt for enhver skole at ændre sin praksis. Skolens beliggenhed, resursetildeling, lærer- og elevgruppe og så videre er mindre væsentligt. Til gengæld kræver det mod. Mod og åbenhed. For nogle kan det endog forekomme angstprovokerende at skulle ville en sådan nytænkning. En ændret praksis medfører en ændret holdning.

Vi anser, at et autentisk læringsrum er et realistisk og brugbart alternativ. Vi ved, det er muligt. Det er blot et spørgsmål om at turde træffe beslutningen om at komme i gang. |

et formuleret dannelses- og læringssyn

autentisk undervisning

autentisk klasserum

autentisk planlægning