Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Rundtomkring på landets skoler har tusindvis af elever for nyligt været igennem Uge Sex. Der er blevet undervist i skærmkroppe, samtykke, kondomer og meget andet. 

Mange fag har været i spil, men desværre synes kristendomskundskab ikke at være relevant for eleverne, når det handler om køn og seksualitet. Det skal vi gøre noget ved, og det er på høje tid med normkritik i folkeskolen - især i det meget holdningsprægede og identitetsdannende fag Kristendomskundskab.

Både i Bibelen og andre religioners hellige skrifter er der flere steder mulighed for at tage fat i køn og seksualitet. Hvem kender eksempelvis historien om Kong David og hans ven Jonatan?

Kong David er en rigtig mand og en fyrig elsker. Han røver Batseba efter at have sørget for, at hun bliver enke, da hendes mand Urias er sendt i krig med døden til følge. Men faktisk elsker Kong David også manden Jonatan. 

"Da drengen var gået, rejste David sig bag ved stenen. Han kastede sig tre gange til jorden for Jonatan, og så kyssede de hinanden og græd sammen". (1. Sam. 20,41-42)

Fraværende i kristendomskundskab 

Fortællinger som denne – for der nemlig flere af dem – kan give håb og identifikation til unge, som måske ikke helt føler sig hjemme i en traditionel heteronom kontekst, og kan samtidig give alle de øvrige elever indsigt i seksuel mangfoldighed.

Det er mere givende at udforske de mange fortolkninger i en sådan fortælling, i stedet for at udelukkende at holde sig til den traditionelle patriarkalske teologi.

Aviaja Stampes bachelorprojekt fra 2023, Køn og Seksualitet i Religionsundervisningen, viser, at temaet seksualitet nærmest er fraværende i religionsfaget. 

Skolen er præget af fornuft, logisk tænkning og historiske kritiske metoder, så der er ikke plads til læsninger i religionsfaget, der kan sætte fantasien og tankerne fri. Forestillingsevnen og de mange fortolkningsmuligheder, der findes i de bibelske fortællinger, får ikke en chance.

Da Josef gik i kjole – og blev smidt i brønden

Det er vigtigt at forstå, at alle disse tekster historisk og kulturelt afspejler et samfund, som er vores fælles baggrund. Det er tekster, som betyder meget for, hvordan vi forstår religion og bruger religion i dag.

Derfor skal vi være åbne for at bruge bibeltekster som den om David og Jonatans kærlighed, eller den om Jakobs søn Josef, som muligvis bliver smidt i en brønd, fordi hans brødre ikke kunne lide, at han gik i kjoler.

At Bibelen og Koranen historisk set afspejler en binær forståelse af køn, er ikke så mærkeligt af den grund, at skrifterne er blevet til en traditionel patriarkalsk kontekst. Dog har der sneget sig små beretninger ind hist og pist, som vi har vist i dette indlæg.

De titter frem, og det gælder om at få dem bearbejdet både sprogligt og religionsvidenskabeligt, så vi kan få gjort Kristendomskundskab relevant for unge i dag.

Det betyder ikke, at de traditionelle fortællinger skal droppes eller bortforklares. Tværtimod bliver de styrket og står stærkere, når de ses sammen med den mangfoldighed af tekster og tolkninger, som religionernes tekster indeholder.

Lad os derfor få normkritikken ind i kristendomskundskab.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk