Hver gang jeg sidder med en ny bog af Atle Dyregrov, er det med forventningens glæde om at blive klogere. Og jeg er aldrig blevet skuffet. Den norske psykolog er en af de førende inden for sorgterapi for børn med mange bøger bag sig og solid erfaring i krisehjælp, så hans teoretiske grundlag er dybt forankret i praktisk erfaring.

I forhold til første udgave, der udkom i 1997, indeholder bogen her på mange måder opdateringer og nye afsnit. Forskellen er især, at anden udgave er koncentreret om konkret praksis i forbindelse med hjælpen, hvilket gør bogen meget mere anvendelig for lærere og andre fagfolk, som møder børn med traumatiske oplevelser i bagagen.

Børn mestrer traumatiske hændelser forskelligt, og ønsket om at tale om det kan ligeledes være meget forskelligt. I denne anden udgave er der konkrete forslag til fremgangsmåder i hjælpen til de svære samtaler sammen med nogle forsigtighedsregler, som kan medvirke til, at kommunikationen kan imødekomme barnets behov. Et andet eksempel på praktisk hjælperedskab er en risikoprofil, som også findes i førsteudgaven. Et simpelt ja/nej-spørgeskema, der "tager temperaturen" på, om barnet har brug for yderligere hjælp. Det er et nyttigt pejleredskab, men må naturligvis ikke opfattes som en videnskabelig metode.

Bogen er en praktisk og teoretisk fagbog, men skrevet i et letlæseligt sprog. Hvert kapitel afsluttes med litteraturhenvisninger, og bagerst findes et appendiks med posttraumatiske problemer og hjælpeforslag, aldersopdelt i førskole- og skolealderen.

Bogen kan varmt anbefales, fordi den er så brugervenlig og handlingsorienteret, uden at det går ud over den faglige lødighed. Atle Dyregrovs nye udgivelse af bogen om børn og traumer er et must på alle pædagog- og lærerseminarier og på psykologistudierne.