Madkulturen står bag Madkamop, som også er skabt for at øge madkundskabs prestige
Madkulturen står bag Madkamop, som også er skabt for at øge madkundskabs prestige

Madkulturen kræver handling: Opprioriter madkundskab i folkeskolen

Pengene til indkøb er alt for små, der er alt for få timer, der mangler redskaber og egnede faciliteter, og en stor del af lærerne er ikke uddannet i faget. Det viser en ny undersøgelse af madkundskabsfagets status og betingelser anno 2022. Der skal gøres en indsats, lyder det fra Madkulturen, der står bag undersøgelsen.

Publiceret

Tre ud af fire madkundskabslærere oplever, at de faglige krav til madkundskab som valgfag er for høje. Syv ud af ti madkundskabslærere mener ikke, at der er afsat nok tid til selve undervisningen, mens hver tredje mener, at de har for få resurser til rådighed til at gennemføre undervisningen i den ønskede kvalitet, og lige så mange finder faglokalets redskaber utilstrækkelige.

Det kniber også med uddannelse af madkundskabslærere.

Blandt de lærere, der underviser i madkundskab, er fire ud af ti ikke uddannet i faget, og hver fjerde har hverken uddannelse eller efteruddannelse i madkundskab.

Sådan lyder nogle af konklusionerne i en ny undersøgelse, som den selvejende videns- og forandringsinstitution Madkulturen står bag. Fagbladet Folkeskolen har tidligere omtalt nogle af undersøgelsens resultater, men nu er hele undersøgelsen offentliggjort.

Madkundskab skal opprioriteres

Direktør i madkulturen Judith Kyst peger på, at undersøgelsen viser, at skolerne mange steder prioriterer madkundskab lavere end boglige fag og de andre praktisk-musiske fag.

Undersøgelsen viser, at der er stor forskel på, hvor mange penge madkundskabslærere har til faget. "Det kommer bag på mig, at der er så stor en forskel. Det viser en resursetrængt folkeskole. Var midlerne til rådighed, ville faget også blive opprioriteret”, siger direktør i Madkulturen Judith Kyst.
Undersøgelsen viser, at der er stor forskel på, hvor mange penge madkundskabslærere har til faget. "Det kommer bag på mig, at der er så stor en forskel. Det viser en resursetrængt folkeskole. Var midlerne til rådighed, ville faget også blive opprioriteret”, siger direktør i Madkulturen Judith Kyst.

Om undersøgelsen:


369 madkundskabslærere har svaret på undersøgelsen fra Madkulturen. 312 har afgivet hele besvarelser, og 57 har afgivet delvise besvarelser. 83% underviser på folkeskoler, mens 16,3% er på fri-og privatskoler. Se hele undersøgelsen her.

Læs Folkeskolens artikel om de økonomiske forskelle for faget her

”Madkundskabsfaget er en af de mest oplagte indsatser, vi har, når det kommer til at uddanne næste generation i at tage vare på sig selv og hinanden gennem maden. Og netop de evner er helt centrale i forhold til at håndtere nogle af vores store samfundsstrategiske udfordringer. Vi er flere overvægtige end nogensinde før, og trivslen blandt unge er ringere end før. Samtidig er der klimaforandringerne, hvor vores mad er fuldstændig centralt”, siger Judith Kyst.

Judith Kyst mener, at resultaterne af undersøgelsen kalder på en meget større samfundsmæssig prioritering af madkundskabsfaget:

”Madkundskab handler ikke blot om færdigheder i køkkenet, men har også et stort potentiale i forhold til tværfaglige samspil med de øvrige fag, som faglig forberedelse for flere erhvervsuddannelser samt i forhold til at højne den generelle trivsel på skolerne. Derfor er der rigtig mange grunde til at give madkundskab markant bedre forudsætninger”, siger Judith Kyst.

Ny tænketank

På baggrund af resultaterne for undersøgelsen har Madkulturen nedsat en tænketank, som skal se på nye løsninger, der kan fremme madkundskabsfaget. Tænketanken tæller 24 praktikere og eksperter inden for feltet, lige fra undervisere og lektorer til fødevarebrancheledere og kokke.

Powered by Labrador CMS