Københavns Kommune søsatte i 2005 projektet kvalitetsløft af folkeskolen. Formålet med projektet var at styrke især læsning, evalueringspraksis og skole-hjem-samarbejdet i kommunens folkeskoler. Et af tiltagene var, at kommunen sørgede for uddannelse af AKT-vejledere (Adfærd, Kontakt og Trivsel) som skal støtte lærerne i at skabe trivsel og arbejdsro i klasserne. Alle københavnske skoler skal inden 2008 have en AKT-vejleder.

Syv ud af ti adspurgte lærere får meget god eller god hjælp fra skolens AKT-vejleder viser en evaluering af skoleudvikling af Københavns Kommune, som Anvendt Kommunal Forskning(AKF) har stået for. Over halvdelen af lærerne vurderer, at de er blevet bedre til at håndtere urolige og vanskelige børn. Lærerne vurderer generelt, at vejlederne har haft betydning for skolens arbejde især i form af mere faglig sparring med lærerkolleger og i form af mere opmærksomhed på nye metoder i egen undervisning.

Skolepsykologi drukner i bureaukrati

Evalueringen tegner dog også en billede af, at skolepsykologerne mangler i det praktiske skoleliv.

En vejleder fortæller, at det er svært at få en skolepsykolog ned i klassen, hvor vejlederne i stedet skal skrive journaler om forløbet.

"Vi har elever, som vi gerne vil have placeret andre steder. Lærerne er frustreret over at have elever siddende, som fungerer vildt dårligt, som måske skal placeres på behandlingshjem eller specialklasser. Tingene kan ikke komme i gang, før at psykologen har været inde over. Uanset, hvor kompetent man er som vejleder, vil man ikke kunne komme videre i processen, før psykologen bliver inddraget. Det kunne sparre nogle frustrationer, hvis vi kunne gå til psykologen og få vejledning", siger AKT-vejlederen i evalueringen.