Da han for første gang blev valgt ind i Københavns Borgerrepræsentation for 20 år siden, var stribevis af de københavnske folkeskoler under statsligt tilsyn, og det skete også, at de københavnske politikere så sig nødsaget til at lukke en folkeskole.

Men tiderne har ændret sig. Ikke blot er Jesper Christensen efter knap 20 år som folkevalgt og knap fire år som børne- og ungdomsborgmester i København på vej ud af sit borgmesterkontor og rådhuset efter et kommunalvalg, der kostede de københavnske socialdemokrater hvert tredje mandat.

Nu siger han farvel til livet som politiker i landets største kommune, hvor befolkningstilvækst og forældres efterspørgsel efter folkeskolen til deres børn er større end nogensinde - med den konsekvens, at Københavns Kommune stort set bygger et par nye folkeskoler om året. I skrivende stund er der 72 folkeskoler i København.

Og man skal ikke have talt med den afgående borgmester i mange minutter, før det står klart, at han i hvert fald ikke køber forfaldsfortællingen om folkeskolen, der på stribe forlades af de resursestærke elever, hvis forældre hellere vil have dem på en fri- eller privatskole.

"Ikke folkeskolens skyld"

For det første ses denne udvikling ikke i København, hvor andelen er forældre, der vælger folkeskolen, ikke er vigende til fordel for de private skoler. Og for det andet er det ikke folkeskolens skyld, at forældre nogle steder vælger en privat skole til deres barn, mener han.

"Den forfaldsfortælling er jo ikke rigtig. Hele den forandring, der er sket med øget søgning til privatskolerne, er jo drevet af kommunalreformen. Det er jo ikke sådan, at folk lige pludselig er vågnet op og har sagt, at nu skal mit barn gå i privatskole. Den store forandring er jo sket, fordi man lukkede lokale folkeskoler, da kommunesammenlægningen kom. Hvis en kommune er presset på økonomien, så er det nemmeste at lukke decentrale skoler. Det betød, at nogle - fra at deres lokale skole lå i nærheden - pludselig fik ti kilometer til skole. Det er de steder, der er opstået nye privatskoler", siger Jesper Christensen - og tilføjer:

"Det skifte er man dybest set selv skyld i. Det kommer, fordi man har ændret serviceniveauet lokalt, presset af kommunalreformen. Det er ikke folkeskolens skyld. Det er jo en skør incitamentsmodel, der gør, at det dybest set kan svare sig for kommunerne, at der er en privatskole. Det er billigere for dem, og folk er gladere. Og det er de jo, fordi skolen er tæt på og ikke lukket".

Kigger man på nogle af de objektive parametre, er der heller ingen tvivl om, at Jesper Christensen forlader en københavnsk folkeskole i god gænge.

Antallet af skoler, der er sat under tilsyn af Undervisningsministeriet eller kommunen selv, kan nu om stunder tælles på en hånd, og samtidig er de københavnske skoleelever blevet så dygtige, at de med deres karakterer nu har overhalet landsgennemsnittet - noget der syntes nærmest umuligt for blot få år siden. Hertil kommer, at det med en årelang indsats er lykkedes at sikre en langt mere jævn fordeling af tosprogede elever i de kommunale skoler.