Danmarks Pædagogiske Universitetsskole i Emdrup ved København

Læreruddannelsen har måske brug for en akademisering

Gennem de seneste måneder har flere uddannelsessteder meldt sig på banen for at udbyde nye læreruddannelser. Undervisere har spurgt dem, hvorfor deres uddannelse er nødvendig

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Akademisk kandidatuddannelse hos Aarhus Universitet/DPU

Treårig bachelor med ét linjefag plus toårig kandidatoverbygning til folkeskole- eller gymnasielærer. Ansøgningen er positivt akkrediteret, men venter på ministrenes godkendelse

- Med alle de krav, der vælter ned over folkeskolen, er det oplagt, at læreruddannelsen skal være forskningsbaseret. Lærerne skal kunne forholde sig kritisk til nye krav, bruge test, elevplaner og så videre som værktøjer og ikke kun se dem som kontrol. Når uddannelsen er placeret på universitetet, er den per definition forskningsbaseret.

- Vi vil trække flere til læreruddannelsen. Placeret på universitetet og med en anden profil vil vi tiltrække andre unge. Vi vil ikke lokke studerende fra seminarierne, for uddannelsen vil foregå i tæt samarbejde med seminarierne. Vi forhandler med Via og Region Midtjylland, og undervisningen skal foregå dels på seminarierne, dels på en særlig afdeling af universitetet.

- Vi vil styrke det faglige ved at gøre linjefagene forskningsbaserede. Vi kan trække på lærere fra de pågældende fagområder på fakulteterne.

- Vi vil styrke praktikken med et tæt samarbejde mellem et netværk af særlige praktikskoler og uddannelsen.

- Vores uddannelse vil være mere fleksibel, fordi man starter med en bacheloruddannelse og derfra kan fortsætte i forskellige spor. Det betyder, at de unge ikke skal beslutte sig direkte efter gymnasiet.

- Uddannelsen vil betyde et kompetenceløft for hele området, fordi underviserne på seminarierne vil indgå i kompetenceudviklingsprojekter sammen med os.

Lars Qvortrup, dekan på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet

Ekstra på undervisere.dk: Aarhus Universitets ansøgning

Fireårig uddannelse med to linjefag på Århus Lærerseminarium

Fireårig uddannelse med to store linjefag plus mulighed for et års overbygning med ekstra linjefag. Ansøgningen venter på dispensation fra undervisningsministeren og eventuelt forligskredsen. Frederiksberg Seminarium vil kopiere, hvis modellen bliver godkendt

- I den nuværende uddannelse er der nogle linjefag, der er dobbelt så store som andre. I vores uddannelse har linjefagene et betragteligt større omfang, og de er lige store. Vi samler dem desuden i faggrupper, så der for eksempel er fælles moduler i de praktisk/musiske fag, hvor man så specialiserer sig inden for et fag i den gruppe.

- Vi baserer uddannelsen på et tæt samarbejde med forskningsverdenen. Det kræver samarbejde med Aarhus Universitet eller et andet universitet, og det kræver, at de rent faktisk kan levere forskning.

- Vi vil også gerne tilbyde et femte år, hvor man yderligere specialiserer sig for eksempel med et ekstra linjefag.

- Læreren skal være praksisforsker og skal kvalificeres til at forske i egen praksis. Derfor vil vi entrere med et par skoler, som skal gøres til forsøgsskoler. Her vil en del af praktikken foregå på mere eksperimentel basis, hvor man afprøver forskellige nye organisations-, arbejds- og undervisningsformer og træner de studerende i at dokumentere, hvad der sker.

Studierektor Andreas Striib

Firesporet kombinationsuddannelse hos University College Lillebælt og Syddansk Universitet

To års grunduddannelse med fem linjefag plus to års overbygning, hvor der vælges mellem fire spor: Et traditionelt seminariespor, et professionsspor med sideløbende arbejde som lærer, et universitetsspor og et spor, der også retter sig mod erhvervslivet. Ansøgningen venter på dispensation fra undervisningsministeren

- Vi har konstateret, at der er faldende søgning til læreruddannelsen, og at de unge ofte tror, at lærer er det eneste, uddannelsen kan føre til. Selv om det ikke er rigtigt, begyndte vi at tænke over, om vi kunne give læreruddannelsen en bredere profil og lave for eksempel kombinationer, som kan tiltrække universitetsinter­esserede, og ved at gøre idræt til et stort linjefag tiltrække flere mænd.

- Læreruddannelsens faglighed har også været til debat, og derfor har vi undersøgt muligheden for at styrke fagligheden sammen med universitetet. Vi kan samtidig styrke de små sprogfag på universitetet ved at lave fælles fag.

- Den tredje begrundelse er, at nogle af de lærerstuderende oplever det som vanskeligt at komme ud i praksis. Samtidig er der mellem ti og 20 procent, der underviser i folkeskolen uden at have en læreruddannelse. Ved at indgå uddannelsesaftaler med kommunerne kan vi sikre, at de får en uddannelse, og udjævne overgangen for de andre.

- Vi mener, at der både uden for folkeskolen og internt kan være brug for lærere med andre profiler - it, formidling, materialeudformning. Derfor vil vi kombinere med erhvervsskoler.

- Endelig har vi udarbejdet planer for, hvordan man let kan skifte mellem seminariet og universitetet. Ansøgningen har været undervejs længe, og når vi sendte ansøgningen nu, var det, fordi vi blev bekymrede for, at man måske ved at godkende Aarhus Universitets forslag ville lukke for vores.

University College Lillebælts rektor Erik Knudsen

Forsøgsansøgningen kan hentes på www.ucl.dk

Samarbejdsaftale mellem RUC og Professionshøjskolen Sjælland

Roskilde Universitetscenter og University College Sjælland har indgået en strategisk samarbejdsaftale, som blandt andet handler om læreruddannelsen. Der er nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på en samordning af læreruddannelsen og erhvervsuddannelserne og gymnasielæreruddannelsen. De forventer at have et udspil klar i maj/juni.

Fælles læreruddannelse hos Aalborg Universitet og Professionshøjskolen Nordjylland

Aalborg Universitet og Professionshøjskolen Nordjyllands ledelser taler om at lave en fælles læreruddannelse med undervisning begge steder. Muligvis en treårig pædagogisk bachelor plus et års overbygning til folkeskolelærer eller to års kandidatoverbygning. Der er nedsat en arbejdsgruppe.

Styrkelse af læreruddannelsen fra Københavns Kommune, Københavns Universitet og to professionshøjskoler

Overborgmester Ritt Bjerregaard har meldt ud, at hun vil uddanne superlærere. En arbejdsgruppe ser i øjeblikket på, hvordan kommunen, Københavns Universitet og de to københavnske professionshøjskoler kan styrke uddannelsen, lærernes renommé og efteruddannelse. |