"Kliniske diætister uddannes til at behandle. I Danmark har man fra statens side oprettet autorisationsordninger for behandlere uddannet i det akkrediterede uddannelsessystem", siger formand for Foreningen af Kliniske Diætister, Ginny Rhodes. Hun henviser til, at det er på grund af patientsikkerheden, at nogle uddannelser fører til autorisation.

Kendt titel og indhold

"Befolkningen har en forståelse af, hvad en diætist er. Og årsagen til, at der er en titelbeskyttelse, er, at der er en patientbeskyttelse. Som patient og borger skal man vide, at den person man henvender sig til har den rette uddannelse og de rette kvalifikationer", siger hun til ernaeringogsundhed.dk.

Hun henviser til, at der er blevet uddannet kliniske diætister i mere end 30 år, mens professionsbacheloruddannelsen i ernæring og sundhed kun har eksisteret siden 2002.

Uenighed om, hvor meget uddannelser overlapper

Men også andre professionsbachelorer i ernæring og sundhed end dem med speciale i klinisk diætetik vil have ret til diætist-titlen, og en del af argumentationen er, at de som selvstændige rådgivere tilbyder de samme ydelser. Desuden er der store sammenfald mellem uddannelserne, lyder argumentationen.

Det er Ginny Rhodes ikke enig i.

"Diætisterne er meget målrettet behandling, og det er dem med human ernæring ikke. Sammenfaldet mellem specialelinjerne går på ernæringen til sunde og raske", siger hun.

Derfor mener hun heller ikke, det er muligt at dele diætisttitlen, så de med klinisk diætetik som speciale kan kalde sig kliniske diætister, og dem med speciale i human ernæring for eksempel kan kalde sig alment praktiserende diætister.

"Det er en sammenblanding og mangel på forståelse for sagens kerne, når John Illum udtaler, at begge parter skal have en autorisation. Human ernæring kan ikke opfylde kriterierne i Autorisationsloven for at få en autorisation", lyder det fra Ginny Rhodes.

Hun henviser til Sundhedsministeriets og Sundhedsstyrelsens i tidligere svar vedrørende sagen.

Ingen fordel at kalde sig diætist

I autorisationsloven står der, at visse fagpersoner forbeholdes ret til at udøve bestemt faglig virksomhed.

"Dette gælder dog ikke diætisterne, her er kun mulighed for en beskyttet titel. Der er altså ikke noget arbejde, hvor man skal ansætte en diætist. Dermed er der heller ikke nogen særlig fordel ved denne autorisation med hensyn til at få arbejde", mener hun.

Med autorisationen følger en momsfritagelse. Selvstændige ernæring og sundhedsuddannede med speciale i human ernæring skal betale moms, mens diætisterne i stedet skal betale lønsumsafgift. Det skaber ulige konkurrence, mener blandt andre DLF og to selvstændige med speciale i human ernæring, som i lang tid har kæmpet for en diætisttitel.

Ginny Rhodes stiller spørgsmålstegn ved, hvorvidt det som selvstændig er en fordel at betale lønsumsafgift frem for moms, fordi de der betaler moms også kan fratrække momsen.

Konkurrenceforvridende salgssituationen

Der kan ikke siges noget generelt om afgiftens størrelse for de to typer af afgifter, siger fuldmægtig i Skatteministeriet Kaj Ramsløv. At afgøre om det ene eller andet er mest fordelagtigt, kræver et indblik i den enkelte virksomheds regnskab. Den samme ydelse kan ikke beskattes på to forskellige måde, understreger han.

Men der er ofte tale om de samme ydelser, når henholdsvis kliniske diætister og dem med speciale i human ernæring slår sig ned som selvstændige, mener blandt andre Susanne Bertelsen. Hun har speciale i human ernæring og driver en selvstændig kostklinik sammen med en klinisk diætist.

Og hvis ydelserne hos de to faggrupper er ens, er der tale om en konkurrenceforvridning, vurderer Palle Mørch, som er statsautoriseret revisor hos Revisionsfirmaet Edelbo & Lund-Larsen.

"Der er en stor forskel, når man sælger sin ydelse. Hvis for eksempel en times rådgivning koster 500 kroner, så bliver regningen hos den momspligtige pludselig 625 kroner, fordi de skal lægge momsen oveni. Hvorimod regningen hos den der betaler lønsumsafgift bliver på de 500 kroner. Hvis man henvender sig til privatpersoner, som ikke kan fratrække moms, er de selvfølgelig mest interesseret i at få regningen uden moms", siger han.

Til gengæld har mange selvstændige med speciale i human ernæring især virksomheder som kunder, mener Ginny Rhodes, og her kan momsen trækkes fra.

Og da de fleste kliniske diætister ifølge hende ikke arbejder som selvstændige erhvervsdrivende er der kun tale om uendeligt lidt konkurrenceforvridning, mener hun.

"Mon ikke nærmere vi har to, der vil fremføre en hvilken som helst realistisk eller urealistisk påstand for at fremme egne interesser?"