KL afviser differentieret lærerløn

Man kan måske bedre fastholde på de dygtigste lærere i lærerfaget, hvis man belønner dem med mere løn end deres kolleger, lyder det fra de økonomiske vismænd. Forslaget afvises KL.

Publiceret

KL har ingen planer om at overveje differentieret løn til folkeskolelærerne, som en ny vismandsrapport fra Det Økonomiske Råd lægger op til.

Sådan lyder det fra formand for Løn- og Personaleudvalget i KL Michael Ziegler (K) i en skriftlig kommentar til Politiken.

"Hvorfor tror man, at mindre succesfulde lærere skulle blive mere succesfulde, hvis man gav lærerne med de bedste resultater mere i løn?".

"Tværtimod tror jeg, at lærerne vil kunne opfatte det som uretfærdigt, fordi man med forslaget ikke tager højde for, at man fra skole til skole har forskellige vilkår og sammensætninger af elever. Det bliver hurtigt en teknokratisk øvelse, der viser meget lidt forståelse over for lærernes faktiske hverdag og ønsker", skriver han til Politiken.

Vismandsrapporten viser, at eleverne får højere karakterer, hvis deres lærer har en læreruddannelse, et højt snit og erfaring.

Michael Ziegler kalder den konklusionen "lidt for firkantet":

"Virkeligheden på skolerne er mere nuanceret, og jeg køber ikke, at de bedste lærere altid er dem, der har fået de bedste karakterer på uddannelsen", siger han til avisen.