I 2018 skrev man i Danmark et curriculum for teknologiforståelse i grundskolen, som eksperter rundt om i verden kiggede misundeligt på. Nu ligger vi på niveau med Albanien, siger Ole Sejker Iversen, der skal lede et nyt center, som igen skal sætte gang i teknologiforståelse som dannelsesfag i folkeskolen.

Efter års politisk dvale: Fonde giver 50 mio. til nyt center for teknologiforståelse i skolen

Et helt nyt videnscenter skal udvikle et fagligt grundlag for at få teknologiforståelse ind i folkeskolen og resten af uddannelsessystem. Ifølge forskeren, der skal stå i spidsen for det nye center, har Danmark mistet en førerposition på området. 

Publiceret Senest opdateret

I 2018 var Danmark foregangsland, men i dag ligger vi håbløst bagud i forhold til at få skabt en grundskole, hvor børn og unge undervises i at kunne forstå og forholde sig kritisk til teknologi.

Sådan lyder det fra professor i interaktionsdesign og leder af Center for Computational Thinking & Design Ole Sejer Iversen.

Han skal være leder af et videnscenter for digital teknologiforståelse, der i dag oprettes med en bevilling på 50 millioner fra Villum Fonden, Novo Nordisk Fonden og Lundbeckfonden for en femårig periode.

Om videnscentret

Det nye videnscenter er et samarbejde mellem landets seks professionshøjskoler, Aarhus Universitet og Københavns Universitet. Aarhus Universitet og Københavns Professionshøjskole er såkaldte værtsorganisationer. Centret er støttet med 50 mio. kr. af Lundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden og Villum Fonden i en programperiode 2023 - 2028.

Ambitionen med det nye center er, at de i løbet af den femårige periode skal ”skabe et fælles vidensgrundlag på tværs af uddannelsessektorer, der kan danne grundlag for nye uddannelsestiltag samt videreudvikling af eksisterende fag”, lyder det i en pressemeddelelse.

Ole Sejer Iversen var formand for den ekspertgruppe, der skrev målene for forsøget, hvor 46 folkeskoler over tre år arbejdede med teknologiforståelse.

"Man kan altid diskutere, om videnscenteret kommer for sent, men nu kommer vi i gang, og det er vi glade for”, siger Ole Sejer Iversen", siger professor Ole Sejer Iversen, der bliver leder på det nye videnscenter.

Halvdelen af skolerne arbejdede i forsøget med teknologiforståelse som selvstændigt fag, mens de andre 23 afprøvede fagets elementer integreret i de eksisterende fag på skoleskemaet.

Det er to år siden, at forsøget sluttede, og siden har det været ventet, at politikerne ville tage stilling til, om og hvordan fagligheden skal rulles ud til alle skoler. Men foreløbig er der ingen politiske beslutninger.

Ligger på niveau med Albanien

Ifølge Ole Sejer Iversen er der hårdt brug for det nye videnscenter. For Danmark er gået fra, hvad han kalder for et foregangsland i forhold til at arbejde med teknologiforståelse i grundskolen til i dag at være sakket agterud internationalt.

”I 2018 vi lavede curriculum for teknologiforståelse i grundskolen, som eksperter rundt om i verden kiggede misundeligt på. Det dannede faktisk skole for, hvordan man på europæisk plan gerne ville lave en teknologiforståelsesfaglighed. Så skete der det, som ofte sker i dag Danmark, at vi faldt lidt over vores egne ben. Og så tabte vi pusten, og nu ligger vi håbløst bagud sammen med Albanien, hvis man kigger på det internationalt”.

Derfor er det ifølge Ole Sejer Iversen vigtigt, at der nu oprettes et videnscenter, der skal arbejde på at få skabt et fælles vidensgrundlag.

”Nu får vi fem år til virkelig at tænke os om, hvad det er for en dansk teknologiforståelsesfaglighed, vi skal have ind i grundskolen, ungdomsuddannelserne og på sigt helt op til universiteterne. Vi er en lille sprogstamme og et lille samfund, og vi vil gerne gøre det ordentligt, og det har vi mulighed for at gøre nu”, siger han.

Alle har ventet på politisk beslutning

Det har været kritiseret, at der ikke er blevet truffet nogen politisk beslutning om teknologiforståelse, og tilbage i marts havde kun 16 af de 46 forsøgsskoler meddelt Børne- og Undervisningsministeriet, at de havde planer om fortsat at arbejde med teknologiforståelse efter forsøgets afslutning.

Er det ikke meget sent, at der bliver oprettet et videnscenter?

"Man kan altid diskutere, om videnscenteret kommer for sent, men nu kommer vi i gang, og det er vi glade for”, siger Ole Sejer Iversen.

Han peger på, at videnscenteret har den fordel at kunne stå på en masse viden, der allerede er på området.

”Der er nogen, der nu har været i gang i rigtigt lang tid, så vi meget glade for at kunne stille os på evalueringerne fra forsøgsfaget. Og der er også lavet en gap-analyse af teknologiforståelse af i hele uddannelsessystemet, og vi har også internationale anbefalinger. Så vi har et rigtigt godt udgangspunkt”, siger han.

Det nye center er et fælles initiativ mellem universiteter og landets professionshøjskoler, og centeret vil fysisk være placeret dels på Københavns Professionshøjskole og Aarhus Universitet.

Vil invitere lærere med

Ambitionen er samtidig, at man vil arbejde tæt med organisationerne i og omkring folkeskolen og ungdomsuddannelserne. Planen er også at indhente erfaringer fra elever og skole- og gymnasielærere.

”Vi vil invitere alle interesserede med til både at lytte og også at give deres besyv med, så vi sikrer os, at det bliver en teknologiforståelsesfaglighed, der kommer ud, og at det er en, man vil stå vagt om hos alle parterne om folkeskolen og ungdomsuddannelserne”.

Det er planen, at det nye center løbende skal levere anbefalinger til politikerne om, hvordan teknologiforståelse kan integreres i skolen og det øvrige uddannelsessystem.

Lige nu er der en politisk debat om, at skærme fylder for meget i skolen. Hvilken betydning tror du, at det kan få for muligheden for at få teknologiforståelsen ind i skolen?

”Jeg tror, at debatten gør, at folk har svært ved at skelne mellem digital teknologiforståelse og skærmdebatten”, siger han og forklarer:

”Det er rigtigt vigtigt at forstå, at tech og teknologiforståelse ikke er det samme. Vores center kommer ikke til at beskæftige sig med antallet af skærme i skolen. Det handler om viden, så børn og unge får de bedste forudsætninger for at leve gode liv med digital teknologi". 

"Implicit vil det få betydning senere hen. For jo mere viden, vi får om teknologier, og hvad de gør ved os, desto mere vi kritisk være i stand til at vurdere, om de her teknologier skal spille en så stor rolle i vores liv”, siger han.